Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indlæg i Jødesagen. 307
ledestroende blinde Hads blodbestænkte Mark ere hine Fordomme
mod Jødedommets Moralitet udsprungne, og have frodigen trivets.
Hvorlunde kunde man der prøve upartisk, hvor man før al Prø
velse, før al Erkjendelse havde udtalt Fordømmelsesdommen?
Hvorlunde kunde man tiltro dem nogen reen Sædelighed, som
al Retfærdigheds Ophav havde udelukket fra sin Naades Rige?
Hvorlunde kunde man troe deres Eed, hvis Bønfalden skulde
være Faderen en Gru, fordi de ikke troede paa Sønnen? Hvor
lunde anerkjende et elskende Gemyt hos dem, for hvem Guds
Kjærlighed, som har givet sig tilkjende i Sønnens Offer, ikke har
aabenbaret sig? Den samme afsindige Fanatisme, som har op
fundet Ammestuefortællingen om forgiftede Brønde, gjennem
stukne blødende Hostier og lignende, har avlet Fordommene om
den jødiske Religionslæres ringere Moralitet ; og den Tid er ikke
mere fjern, da man vil sætte Troen paa begge disse Ting i een
Kategori.
Hvorledes lader det sig imidlertid forklare, at Mange, i hvis
Gemyt Fanatismen (der gjør Anerkjendelsen af menneskelig Vær
dighed og reen Sædelighed hos en anden Troes Bekjendere umulig)
er udslukket, endnu ikke have kunnet løsrive sig fra alle de For
domme, som den har avlet? Svaret er let givet. Just det er
Fordommens Væsen, hvorved den adskiller sig fra den menne
skelige Fornufts sande Domme, at Sjelen derunder ikke er sig
bevidst Kilden til sin Erkjendelse, og, som et sygeligt Sandse
organ, overfører sin egen abnorme Tilstands Frembringelser paa
Udenverdenen. Den for Vanvid Helbredede erindrer ei den Tid,
da han rasede, ei de vilde Gjerninger, han uden Bevidsthed
forøvede. Hans Omgivelser skye imidlertid at kalde dem tilbage
i hans Hukommelse af Frygt for et Tilbagefald. Saaledes vil han
tilskrive de Forstyrrelser, han i Raseriets Übehændighed har an
rettet, andre udenfor ham liggende fordærvelige Kræfter, ja
maaskee sin Celles fredelige Medbroder, der har pleiet ham
under Sygdommen. Har han mishandlet og blodtørstig slaaet
denne, saa vil han give en naturlig Misdannelse Skylden for
Sammes Skrammer, og beklage sig over det hæslige Skue. Men
de faa dunkle Erindringer, der ere blevne tilbage fra Afsindets
Periode, vil han overføre paa Virkeligheden og sammenblande
dem med denne til sælsomme eventyrlige Billeder. Ei ander
ledes gaacr det med en Samling af Mennesker, naar de efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
