- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 3 : 1839-1842 /
310

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

310 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Skinnet af Voldsmagt i religiøse Ting) ikke blive forhindrede
deri, — uden dog at tro, at de dertil tiltrængte anden Autoritet,
eller maatte anerkjende nogen anden, end sin egen Fornufts og
Samvittigheds. Der findes Jøder, som ei iagttage Spiselovene,
hvem Sabbathen ingen Hindring er ved deres borgerlige Be
skjæftigelser, og som ikke vilde lade sine Børa omskjære, naar
de ved denne Undladelse ikke mere bleve forhindrede fra at
lade dem opdrage i den rene mosaiske Religions Grundsætninger.
Denne Udskeielse fra Ceremonial-Loven forekommer Enkelte
som en total Afvigelse fra den aabenbarede Religion, eller fra
Religionens Vei overhovedet, Andre som en blot Forkastelse af
uvæsentlige forgjængelige Former, hvorved Religionens Væsen
straaler saa meget desrenere. Vi føle os ikke kaldte til at be
dømme disse modsatte Meningers Værd. Afstanden mellem
begge er ikke større, end den nutildags, under den fremherskende
fri Udvikling af subjektive Religionsmeninger, ogsaa imellem
Bekjendere af andre Konfessioner, ofte selv i væsentligere Ting
finder Sted.
Tilvisse gives der i borgerlige Sager en ydre Autoritet, som
danner og ophæver Loven; og denne Lov ere Alle Lydighed
skyldige, uden at en Beraabelse paa egen Dom, paa egen Sam
vittighed derved har nogen Betydning. Det kommer herved ene
og alene an paa Gjerning, ikke i mindste Maade paa Anskuelse
og Overbeviisning. Hvo som kun yder Loven, om end over
beviist om dens Forkastelighed , punktlig Lydighed, gjør fuld
kommen dens Villie, og bliver agtet af den som en god Borger.
Netop det modsatte Tilfælde finder Sted ved religiøse Forskrifter.
Her er den Enkeltes Bevidsthed hans første og sidste, hans eneste
Instants; her er Gjerning uden Overbeviisning Intet; her kan
derfor hiin, ligesaalidt som denne fremvirkes ved en Tvangslov,
hvilken vilde udelukke eget Omdømme. Ved den aandelige
Magts Forblandelse med jordisk Tvangsvold (saadan som den
Aarhundreder igjennem har hersket i Statsreligionerne), er vist
nok denne Modsætning hyppigt nok gaaen tabt, og Forviklingen
af begge disse Gebeter synes at have slaaet saa dybe Rødder
i mange Hoveder, at de aldeles ikke kunne rive sig løs derfra;
men det er meget haardt, naar ogsaa her atter vi Mosaiter just
skulde særligen lide derunder; — vi som ved Siden af Re
ligionens Forskrifter tilvisse ingensomhelst Tvangsmagt kjende,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-3/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free