Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Svælgeri ere i Almindelighed meget sjeldne mellem Jøderne; at
man i Almindelighed Under lykkelige Ægteskaber og en stor Pietet
i Familielivet — dette Grundlag for det hele Statsliv — imellem
dem; at de vise sig velgjørende mod Trcengende, ja mod kristne
Fattige, uden i Almindelighed at kunne regne paa nogensomhelst
opvejende Reciprocitet ; at de ere maadeholdende i alle Nydelser l,
og at de ved Orden i sin Økonomi, selv under et kummerligt
Erhverv, sjelden geraade i en aldeles udblottet Armod. Hvor
lykkelige maatte ikke Staterne skatte sig, naar de kunde rose
sig af, at disse Dyder vare fremherskende hos alle deres Med
lemmer! Og skulde de idetmindste ikke ligesaa tilforladelig
være at betragte som Følgen af Religionen, som man høist over
ilet holder Jødernes Feil derfor"?
Forfatteren bestrider ligeledes Indvendingerne, der hentes fra
Jødernes Nationalitet, Fremmedhed i Sæder og Tænkemaade, ja
selv i Ansigtstræk, indbyrdes Sammenhold, egoistiske Meninger
om sig selv som Guds kaarne Folk, Forventninger om Messiæ
Komme som en verdslig Hersker, Jøderigets Gjenoprettelse i
Palæstina o. s. v., hvilket alt skulde gjøre dem til kolde mod
villige Borgere af enhver Stat. Uden Uretfærdighed — siger
han — kunne vi ikke klage over Mangel paa Fædrelands
kjærlighed og opoffrende Almeenaand hos Jøderne. I Aarene 1814
og 15, da, som man sagde, den tydske Frihed skulde blive reddet,
fægtede og blødede de ved Siden af de kristne Krigere, og
overalt hvor siden den Epoke Tidens store Spørgsmaal ere
blevne opkastede, have Jøder staaet påa Frihedens Side, sjelden,
maaskee aldrig, i Absolutismens Rækker, omendskjøndt Tjenesten
under det liberale Princip sandelig indtil denne Dag ikke har
været indbringende. Og hvorledes vilde man vel forklare sig
Faktumet, at Jøderne ønske saa ivrig, at blive anerkjendte som
virkelige Statsborgere, naar de ikke havde Interesse for Staten
1 Dr. Krug paastaaer det Samme, og laegger til: Hvad er vel Aarsagen til
at visse Sygdomme, man ikke gjerne nævner, og Sindssygdomme sjeldnere
findes hos Jøder end hos Kristne? Er det nu sandt, at disse Lidelser fordet-
meste komme af Usædelighed og tøilesløse Lidenskaber, skulde man da ikke
troe, at sædelig Fordærvelse er langt større imellem os Kristne? Nedseer der-
for ikke saa foragteligen paa et ulykkeligt Folk som hine dydstolte Farisæere
paa den syndige Tolder! Alene af Taknemmelighed burde Vi det ikke. Thi
ligesom vi forstørstedelen skylde Grækerne vor videnskabelige og kunstneriske
Dannelse, skylde vi forstørstedelen Jøderne vor moralsk-religiøse".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
