Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
At følge hiint: festina lente turde vistnok være det Retteste i
de vigtigste Ting; dog gives der Sager, hvorom det hedder: der
er periculum in mora; dog er denne Fare i Udsættelsen ikke
altid lige stor — dog, der er stedse nogen. Saa synes mig det
har sig med Udsættelsen af at bearbeide det Forslag, der skal
være indgivet til Storthinget af een eller nogle hæderlige Med
borgere, om aldeles at udstryge af vor gode Grundlov Ordene:
„Jøder ere fremdeles udelukte fra Adgang til Riget". Det har
sig langt anderledes med disse i det borgerlige Selskab, end
med Jesuiter og Munke, thi disse have fordetmeste skadet
Aanden, men Jøderne kun Pungen. Jeg vil her ikke videre
tale om den Plet, nær havde jeg sagt Haanplet, der af denne
Lov kan udledes paa os Normænds baade Forstand og Hjerte.
Det forekommer mig heelt underligt, at jeg intet har hørt mig
forelæst af alskens liberale Blade, inden- og udenlands, om disse
ukosmopolitiske Ord i vor Grundlov. Visselig jeg græmmede
mig da jeg allerførst læste disse Ord. Jeg vil kun her kortelig
berøre hvorlunde det maae være gaaet til med de mange op
lyste og ædelhjertede Medlemmer af Rigsforsamlingen 1814: Alle
fra Barnsbeen havde indsuet med Moders Melk en vis Afsky
mod Jøderne ; de meest oplyste Medlemmer af Rigsforsamlingen
lode sig henrive af denne Arvesynds Stemme, og havde kun
liden Tid at give Agt paa hvad nogle Enkelte indvendte mod
dette Interdict. — Ak ja! det gik her med Jøderne som med
deres evig ophøiede Landsmand, Jesus af Nazareth: de for
dømte ham Alle, at han var skyldig til at døe".
Det er en Trang for mit Hjerte, saa kort som muligt her at
fortælle, hvorlunde jeg i mit 18de Aar, 1778 kommende til
Kjøbenhavn at tåge første Examen som Student, blev vækket
af min Fordom mod Jøderne, og det af en gammel Jøde. Jeg
kom som saa mange letsindede Ynglinge med enslags Foragt
mod Jøden, den jeg desværre havde indsuet med Moder-Melken ;
thi jeg havde fra Drengeaarene af hørt, at Jøder ikke maatte
boe i Norge, fordi da vilde de opsluge Kongsbergs Sølv-Berg
værk og føre alt Sølv ud af Landet, ret ligesom de kunde skave
Sølvet af Gruberne, som den forhungrede Tigger skraber Grøden
af Gryderne, og ligesom at ikke Normændene selv kunde udføre
Sølvet af Landet, osv. — Mine Kammerater indbøde mig at
følge dem i det saakaldte Lærstræde i Kjøbenhavn, hvor de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
