Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ole Håågenstad. 333
al sin Dont og Moder til hans Børn : et Par senere afdøde Tvil
linger, Sønnen Thorsten og Døtrene Guri, Ragnhild og Mari.
Hvilken Norskhed ligger der ikke i disse og i den hele Slægts
blotte Navne? Det forekommer mig som om Ole Haagenstads
Børn hverken burde eller kunde bære andre. Hvorledes vilde vel
fremmede Romannavne som f. Ex. Emil, Amalie, Hortensia o. s. v.
tåge sig ud? Som at ville kalde en Løveunge Kis, Puus, Minette,
Joli" eller med andre Kattens og Skjødehundens Kjælenavne, eller
som at ville fløite og sige Pipi" til en Ørn som til en Kanariefugl.
I Sverige seer man ogsaa, at de gamle svenske Familier, som
sætte en Stolthed i, fra Fædrenes Tid at være velkjendte af Na
tionen, og fremdeles ønske at være vedkjendte af den som dens
ægte Børn, bruge nationale Almuenavne. Lad dette være en
Uvæsentlighed i Sammenligning med andet; den har ialfald sin
agtværdige Oprindelse i Gamledages Simpelhed. Det er en fim
Krog, men den hefter i Nationens Hjerte og — der hefter Sym
pathier ved.
Den sædvanlige Almueunderviisning var for knap for Ole, hvis
tænksomme Hoved vidste at skaffe sig Næring ved allehaande,
men især fædrelandshistorisk, Læsning, og paa denne Aandsret
ning har vel Bevidstheden om hans Herkomst fra en Æt hvis
Rødder tabe sig i de gamle Kongers Old, ikke været ganske
uden Indflydelse, skjøndt han er af den Art, at han nok var bleven
saa hjemme i Sagaerne, som han er, om det end kunde have
været sømmeligt for en gudbrandsdalsk Odelsbonde, end sige for
en Gjesling", at være übevandret deri. Han blev en Selvlærling
som vore øvrige udmærkede Thingbønder, og i denne paa een
gang krænkende og Selvfølelsen vækkende Omstændighed, at de
skylde sig selv alt, Staten saagodtsom intet i Henseende til Op
lysning, ligger Nøgelen til mangen Yttring og Handling af Demo
kratiet inden Thinget. Med Historien sysselsatte han ellers en
Hukommelse, der besidder en ualmindelig Grad af Fastholdenhed
og Styrke, men for sin naturlige Skarpsindighed søgte han Næ
ring i allehaande mekaniske Spekulationer, hvortil han er sær
deles oplagt uden egentlig boglig Veiledning deri, skjøndt jeg vil tro,
at hans Boghylde ikke er ganske blottet for den Slags Læsning.
Det er denne Stige, som har ført ham iveiret. Og jeg vil haabe
mine Læsere af Almuen lægger Mærke dertil. Det er den, som
mere end Bratternes og Gjeslingernes Arvegods har opløftet hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
