Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
1. Paa Iste overordentlige Storthing. 1814.
Vi træffe Ole Haagenstad førstegang som Odelsthingsmedlem
paa det første overordentlige Storthing i 1814, det vigtige, som
underhandlede med de svenske Kommissærer, modtog Kristian
Frederiks Frasigelse, valgte Carl den 13de af Sverige til Norges
Konge, og saaledes besluttede og istandbragte Foreningen med
dette Rige, efterat have omredigeret Grundloven paa de Punkter,
den gjorde nødvendige. Da var han altsaa i Mandens kraftigste
Alder, 39 Aar. Vi træffe hans Navn først imellem de 25 Depu
terede, som den 10de Oktober paa Ladegaardsøen imodtog og
underskrev Kristian Frederiks Frasigelsesakt. Ved det nye Konge
valg, den 4de Novbr., lød hans Votum saaledes :
De fordobblede Forsvarskræfter, samt de gjensidige Fordele,
Sverige og Norge formedelst sin geografiske Beliggenhed ville kunne
erholde, og som give Haab om Skandinaviens Fremtids Held, er
Grunden for mit Samtykke til Rigernes Forening, og hvorfor jeg
herved vælger Sveriges Konge Carl den 13de til Norges konsti
tutionelle Konge".
Imellem alle de afgivne Vota findes der vel længere, men intet
bedre motiveret. Samme Dags Formiddag var der bleven voteret
over de svenske Kommissærers Forslag, at Littr. c i § 83 i Grund
loven af 17de Mai, der lægger Naturalisationsretten alene i Stor
thingets Hænder, skulde udgaa, og da havde Haagenstad givet
sit Nei. Derimod havde han først mundtligt, og siden i Mødet
den 2den November ved et skrivtligt Forslag understøttet deres
Motion om at Værnepligten for Linjetropperne skulde indskrænkes
til det 25de Aar, idet han nemlig foreslog, at denne allerede om
debatterede og udsatte Sag skulde komme under ny Overvejelse;
men ved en Pluralitet af 47 Stemmer fastsattes, at den ikke skulde
foretages mere paa det Storthing. Håågenstads Grunde vare ellers
patriotiske nok, og hans Forslag havde skaffet Norge Beskyttelsen
af almindelig Værnepligt, som man endnu beklager Savnet af. Kom
missærerne havde nemlig foreslaaet denne Bestemmelse, samt at
almindelig Værnepligt skulde være indskrænket til det 25de Aar,
indtaget i Grundloven, og Haagenstad fandt nu, at da Storthinget
ved sin foregaaende Beslutning, at opsætte Qvæstionen, havde
givet Kongen friere Disposition over Tropperne, burde Kommis
særernes Forslag antages som Grundlovbestemmelse, og, til Na
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
