Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ole Haagenstad, 341
vi paaføre 24 a 25 Millioners Udgift blot for at bringe Banken i nogle Privat
mænds Hænder, til hvem Nationen siden aarlig maa kontribuere omtrent en
halv Million norske Daler? Denne Indtægt kunde man forskaffe Statskassen
uden at beskatte Landet for en eneste Skilling mere end som anslaaet er, og
endda faa et ligesaa sikkert og solidt Pengevæsen.
Dette vil det efterkommende Storthing indsee, og altsaa tilintetgjøre en Be
slutning, der strider mod Rigets og Nationens Interesse. For endvidere at vise,
at den foreslaaede Indløsning er uanvendelig, og at Cirkulationsmidlerne ere
utilstrækkelige, skal jeg anføre, at efter Finants-Kommitteens fremlagte Bereg
ning — Litr. A i Rigsdags-Forhandlingernes ste Hefte, Pag. 5 — beløb Statens
Indtægt sig i Aaret 1805 til 2,224,528 Rdlr. Courant, følgelig over 373 Million
Rbdlr. S. V. eller norske Daler. Det er vel ingen af Medlemmerne af denne
Forsamling übekjendt, at Udgifterne til Staten ikke udgjøre den halve Dccl af
de Skatter og Kontingenter, den Skatteydende aarligen er paalagt at betale.
Idet mindste er det Tilfældet i vor Egn, at Skatter til Fattige, til Skoler, til
Kirker, til Vejarbeider, med alle de Udgifter, som aarlig reparteres paa Amtet
etc, langt overstige hvad man betaler til Statskassen; men om man end an
tager det for en lige Sum, saa bliver det dog sammenlagt over 7 Millioner.
Hertil kommer Renter og Kapitalafdrag af de 12 Millioner, som skal indfries
med Statsobligationer, hvilket ogsaa udgjør aarlig 120,000 Norske Daler, og
regner man dertil Renter til den private Bank, saa bliver Norges Udgift om
trent firegange saa meget som Finants-Kommitteen har foreslaaet, at Bankens
første Fonds skulle beståa af. Om nu Bankens Eiere sætte dobbelt saa mange
Sedler i Omløb, som den Valuta, der ligger i Banken, saa er det endda ikke
mere end Halvparten af den Udgift, Statens Undersaatter aarlig maa betale.
Om nu den nye Banks Pengesum var dobbelt mod hvad anslaaet er, saa
vilde det være særdeles heldigt, om disse kom til at blive fordeelte saaledes
at enhver Skatteydende blev Eier af hvad han aarlig skal betale i Skatter.
Naar da denne var betalt, saa maatte ikke en eneste Mand i Landet være
i Besiddelse af en Skilling til andre Fornødenheder førend Pengene kom til
bage fra dem, der lønnedes af Staten. Ingen Handlende kunde imidlertid være
i Besiddelse af nogen Pengesum. Dersom dette blev Tilfælde, standsede al
Handel, saavidt dertil skulde bruges Penge, og alt vilde gaae over til Tuskhandel.
Hvilken Forvirring skal dette da ikke forvolde? Jeg troer ikke, at Nogen i denne
Forsamling ønsker at danne dette Handelssystem; men at dette blev en uund
gaaelig Følge af hiin Beslutning, viser ovenanførte Beregning. Det er mig ikke
uventet, at møde den Indvending, at min Beregning er grundet paa Indtægterne
i Aaret 1805, hvilke langt oversteg Udgifterne, men saa maa man ogsaa betænke,
at nærværende Regjering og de flere Autoriteter, vi nu har i Norge, koster
betydeligt, saa at jeg anseer os for heldige, om de sædvanlige Indtægter kunne
dække Nutidens Udgifter, og hvis saa er, bliver Beregningen rigtig. Jeg troer
saaledes at have godtgjort, at den foreslaaede nye Bank er utilstrækkelig ; thi
om dens Fonds bleve dobbelt saa store, kunde Pengemangel ikke afhjælpes.
Jeg har tilforn sagt, at Ingen med nogen Vished kan bedømme Størrelsen
af den cirkulerende Pengemasse ; men med Vished kan man nok antage, at den
maa være større, end hvad Landets Skatter beløbe sig til.
For mig synes det at være indlysende, at den nye Banks Fonds idetmindste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
