Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
saaledes som den er bleven den nærværende Æt og Fremtiden
overantvordet af de nærmeste Fædre. Det leder først efter det
Nyttige og efter Beviserne derfor, og selv dette er han istand
til at renoncere paa og opoffre, for ikke at give Slip paa hiin
Grundlovens urørlige Uforandrethed, der er bleven ham hellig
og til Religion — ja dette lige indtil fanatisk Vedhængen.
? * ?
VI. Paa fjerde ordentlige Storthing. 1824.
Men paa det mærkelige 1821 Aars Thing hvor var Ole Haagen
stad da henne? Han, som til forrige Thing var valgt af sit Amt
med de fleste Stemmer? Er han ikke paa Thinget, saa er han
hjemme, og saa var han da. To Gange har han benyttet sig af
Grundlovens Tilladelse til at undslaa sig for Storthingsvalg. Første
Gang til Storthinget 1821, idet han, da Valgtiden nærmede sig
Høsten forud, tilskrev Amtmanden i de beskedneste Udtryk, at
han troede, betimeligen, for at ikke Stemmer skulde bortkastes, at
burde tilkjendegive sin Hensigt at undslaa sig for et nyt Valg,
som muligens kunde blive Tilfælde, da han forrige Gang var valgt
med fleste Stemmer. Men i 1824 tog Amtet ham igjen, og han
maatte sta igjen til sin gamle Bænk. Som Odelsthingsmedlem
fremsatte han et Forslag om Bemyndigelse for Regjeringen til
at udlaane til Banken af Statskassens Beholdning 100,000 Spd.
mod 4 pCt. Renter. Det gik vel ikke igjennem; men senere
Storthing have sørget for Iværksættelsen af denne Operation.
Ellers har Haagenstad været en yderst forsigtig General, som
man siger, med Hensyn til at forøge Pengemassen og at lette
Adgangen til Laan. Man har villet søge Grunden hertil i hans
egen Formuenhed og Besiddelse af Bankaktier, men man har
isaahenseende ikke behøvet at gaa udenfor hans forsigtige Ka
rakteer, om man end ikke vil lægge nogen Vægt paa hans Er
faring og Kjendskab til Laaneletsindigheden. Denne bliver dog
altid at frygte, om man end ikke, med Udlandets Exempler for
Øje, kan holde let Adgang til Laan for skadelig. Bankens Kredit
maatte befæstes; den var ham hellig næst Grundlovens Urørlig
lighed som en af dennes Hovedhjørnestene. Ogsaa i dette Punkt
var han som sagt konservativ; men netop af dette Skrig over
Pengemangel og Vanskelighed for Laan, hvoraf ogsaa hans Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
