Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Jeg har intet imod, at man udvider Marketentcrnes Rettig
hedcr til, under Navn af Høkere, at kunne handle i Detalj; det
stemmer saa aldeles overeens med min Tænkemaade, at man
gradviis løsner de Baand, der hvile paa Næringsfriheden. Men
aldrig bør eller skal jeg give min Stemme til nogen unødvendig
Indskrænkning."
Godt sagt af En, der saa nødig forkaster det Gamle, naar det
kun er nogenlunde brugbart. Og at han ikke altid lukkede Øre
for hvad Godt af det Nye, der kunde komme paabane, viser
hans Forslag, om at sætte et Andragende om en Bevilling af
500 Spdlr. til Kirke- og Folkesangens Forbedring i første Klasse.
Det gik ikke gjennem, saa meget dette end maatte synes at være
i Landalmuens Interesse, og et Forslag fra ham til Forandringer
i Brændeviinsloven af 1827 henviistes, som alle de mangfoldige
andre om denne Sag, til Kommitteen. Han bevirkede derimod
Henlæggelse af den kgl. Proposition angaaende Tienden m. m. i
Finmarken, og bidrog væsentlig til at Afbetaling paa Statsgjelden
besluttedes, men var den Gamle med Hensyn til Pengemassens
Forøgelse.
Haagenstads vidtdrevne Sparsommelighed viste sig ellers især
ved et Par Leiligheder paa Thinget, som skulde have været übe
rørte, om det var en Lovtale, som her blev nedskrevet. Bevil
lingerne til Pastor Stockfleth, Finmarkens Apostel, der, ved at
lade unge Finner opdrage i Kristiania vilde gjøre disse til Ledere
for Civilisationen ind i deres eget Folks Midte, vilde han have
indskrænket, og hverken for Agerdyrkningsseminarier eller for
det Foreløbige ved en polytechnisk Underviisningsanstalts Opret
telse fandt han at Staten for Tiden havde noget tilovers. Men
at han — som der er bleven paastaaet i trykt Skrivt — skulde
under den sidste Sags Afgjørelse have yttret, at man udsatte sig
for Nationens Misnøje ved at bevilge noget til en saadan Skole,
siden Storthinget havde viist saa liden Interesse for Agerbrugets
Opkomst, at det intet vilde bevilge til Agerdyrkningsseminariers
Oprettelse, og det uagtet det netop var ham selv, der havde talt
herimod og væsentligst bidraget til, at Næringskommitteens Ind
stilling angaaende denne Gjenstand blev forkastet — det er en
Dobbelthed, som man vel har seet Skimt af inden Thinget, og
hvorfor især Bønder have været beskyldte i Bevillingssager ; men
jeg vil ligesaa gjerne tro paa, at Ole Haagenstad kan staa hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
