Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ole Haagenstad. 365
Men er der nogen Føie i disse Bebreidelser mod den danske Regjering, saa
var der ikke mindre Grund til at frygte lignende Behandling af Sverig, og en
lang Række af Aar havde villet hengaa inden den norske Nation var bleven
fortrolig med de svenske Embedsmænd, det svenske Sprog, den svenske Lov
givning, det svenske Pengevæsen. Det er ikke mulig for nogen Dødelig at
beregne, hvor store og mange Goder, der blev Norge til Dccl formedelst Grund
loven af 17de Mai; hvem veed, om ikke Norges Sønner vilde, i Tilfælde af
Krig, blevet dem, som havde maattet allerførst marschere i Feldten? Dette er
nu ved Grundloven forebygget. Vel har Norge, siden Foreningen med Sverig,
maattet gjøre mange og store Opoffrelser; men disse ere for det meste en Følge
af vor Forening med Danmark. Den Krig, hvori dette Rige blev indviklet,
forvoldte store Udtællinger for at undgaa større Skattepaalæg, og der blev
desaarsag udstedt en Masse Dansk-Courant-Sedler, hvis Værdie sank til næsten
Intet. Dette var endda ikke nok. Danmark blev nødsaget til at gjøre betydelig
Gjæld. Ved Skilsmissen maatte Norge tåge en Andeel i denne Gjælds Af
betaling. Dansk- Courant-Sedlerne blev ved Rigsbankforordningen betydelig re
ducerede, men der var endda en uhyre Masse af dem, som ikke vare funderede
uden paa den Hæftelse, der skulde, efter Enevældets Bud, hvile paa al Jord
ejendom i Danmark og Norge. Den Andeel af disse Sedler, som skulde falde
paa Norge, blev af Rigsforsamlingen paa Eidsvold garanteret. Denne Garanti
blev i Storthinget 1816 forkastet, og en ny Bank skulde funderes. Dette havde
det trykkende Bankindskud og 10 Aars Næringsskat til Følge ; det var muligt,
at en anden Fremgangsmaade havde været mindre trykkende. Men vare disse
Byrder end store, er det derfor ikke afgjort, om de vare blevne mindre, hvis
Foreningen med Danmark havde vedvaret fremdeles. Rigsbankhæftelsen, Ind
komstskatten, Mobilieskatten, og de mange flere Skattebenævnelser, der i den
sidst forløbne Forenings Periode bleve paalagte af den danske Regjering, vare
ikke nogle videre gode Aspekter. Og for de danske Undersaatter, hvis Skatter
senere bleve paabudne i rede Sølv, vare Pengenes og de udtømte Kassers Or
ganisering ikke mindre trykkende. Da nu de store Paalæg, som udfordredes
til Pengevæsenets Istandbringelse, for det meste ere forsvundne ; mange for vor
nye Stat nødvendige Indretninger tilveiebragte, Statsgjelden begynder at for
mindskes, og Skatterne ere nedsatte til snart mindre end hvad de vare under
den danske Regjering: saa have vi den største Aarsag til at være tilfredse med
vor Forfatning.
Vel ere Kommune-Udgifterne i den senere Tid stegne til det Mangedobbelte.
Hertil har Friskydsens Ophævelse meget bidraget; men derved er denne Byrde
ligeligere fordeelt paa det hele Land. Amtssygehusene, Jordemødrenes Løn
ninger, Vaccinations-Regninger, samt Steenbroers Opførelse, bidrager alt til, at
de Summer, som reparteres ved Amtet, ere blevne saa betydelig forøgede. Der
kan være Haab om, at ogsaa en Dccl af disse Byrder med Tiden kan for
mindskes.
Det meest Betenkelige i vor nærværende Stilling er maaskee de mange offent
lige Laane-Indretninger, hvorved de fleste faste Eiendomme ere blevne be
tyngede med Renters Svarelse. Vel fordeles Renterne for største Delen igjen
paa norske Individer; men som oftest er det kun paa indirekte Veie, at disse
komme tilbage til den Skatteydende ; og det er med disse Laane-Indretninger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
