Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•
JØDESAGEN
I DET NORSKE STORTHING
EFTERRETNINGEN
1.
,Hvad rager dig det Kirketaarn,
o Efraim, min Mand?
Lad staa det Luftens Steenskelet!
Det staaer vel ei saa ganske ret;
dog staa i Aar det kan.
O stirr ei der ved Vinduet,
med Armen under Kind,
Ud i den graa Septemberluft !
I Kamret er der Ambraduft
og Lampers Maaneskin.
Der staaer Divanen. Op til den
er Mirjams Harpe sat.
Kom! Aftnen ville vi forslaa!
Jeg tåger mine Smykker paa
ifra min Brudenat.
Du fletter ind dem i mit Håar,
o Efraim, som da,
snart som en Qvast, snart som en Krands
snart spredte ad som Duggens Glands,
i Vexel til og fra.
Og Mirjam hviler ved dit Bryst,
og Harpen op til mit.
Saa Aftnen ville vi forslaae.
Lad Kristenkirkens Taarn blot staae,
og se ei mere did!
Hvad gives mere stolt og haardt
end dette Spiir, hvis Fløi
isønderriver bløden Sky,
den vilde haste over By
til Ro paa fjerne Høi?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
