Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødesagen i det norske Storthing. 377
fordi de første Gang vare Repræsentanter, ikke burde været
Medlemmer af denne vigtigste Storthingskommittee. Ventede man,
at de, af beskedne Hensyn, om ikke til nogen anden Mangel end
denne, eller af Ærbødighed for en Fosses, en Hjelms, en Ridder
volds Patriotisme og bedre Skjønnende skulde underordne sin
Mening deres, da tog man Feil af disse to Undtagelser fra den
Beskedenhed, som især klæder den aandige Armod saa vel.
Om Guddal er der sagt, at han virkelig troede, at Jøderne dyr
kede Billeder; men det kan blot være en øjeblikkelig Forglemmelse
af sin Børnelærdom hos denne Lovgiver. Længe stod han alene
imod Konstitutionskommitteens øvrige sex Medlemmer ; men under
dens endelige Forhandlinger viste det sig i Navnene Guddal &
Nødbek contra Foss, Hjelm, Riddervold, Bjørnsen og Koren, at
Lige havde søgt Lige, at der inden Kommitteen, ligesom ved che
miske Bundfældninger og Amalgamationer, var foregaaet en Af
sondring efter det Eensartede. Man saae i Kommitteen i det Mindre
hvad der i det Større foregik i Storthinget. Men for et lettere
Kjøb besidder ikke et Folk en fri Forfatning, end at det ofte
maae see sig i det Enkelte slet repræsenteret. Værre er det, at
selve Storthinget er af Übekjendtskab udsat for at tåge Feil
af sine Folk og at give Personer en direktere Indflydelse
paa Lovgivningen, hvis højeste Opgave det maatte være, i sine
Hjembygder at leve de bestaaende Love saa efterretteligen som
muligt. Og saaledes vare da hine to nye Repræsentanter slum
pede ind i Konstitutionskommitteen, hvor de udrettede alt hvad
de kunde, og det var, ikke at deducere nogen Modargumentation,
men at gjøre saameget, at dens Indstilling ikke blev eenstemmig.
Dens Lyspartier erholdt en Slagskygge, Kommitteens øvrige Per
sonligheder en Modsætning i disse to dunkle Figurer, som frem
hævede dem endnu mere. Sandheden kunde kun vinde ved at
Fordommen havde sine Repræsentanter, stumme, übevægelige
som den. En Æressag maatte det have været, i en saa for
tvivlet Stilling dog at vove et Forsvar; og det skulde have gjort
dem daddelfrie, om det endog kun havde bestaaet i en Gjentagelse
af de saa ofte hørte Kræmmerængstelser ; men Kommitteindstil
lingen indeholder ingen Anførelse af Grunde fra de To, og Troen
paa Konstituenternes Ufeilbarhed kan dog vel ikke her frigjøre,
eller fortjene Navn af Forsvar. Det var en Protest som Stenens
imod at flyttes. En kaotisk Forverden bringer sig endnu i Er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
