Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødesagen i det norske Storthing. 381
Men dette er ikke den eneste Gang Foss har ydet et saadant
Sujet. Gad man staae op ved første Hanegal, mellem Midnat og
Morgen, og liste sig henunder hans Vinduer, vilde man ofte i
Storthingstiden kunne træffe ham ved Natlampen, tvingende Søvnen
med Kaffe, holdende Geisten vaagen med Anstrengelsernes Over
incitation, med Arbeidets Paahvilende. Det maa være færdigt og
endnu engang overvejet og gjennemseet til han gaacr i Thinget.
Det ligger da i Portefeuillen, han bærer under Armen.
Det andet Medlem af Konstitutionskommitteen, Indstillingens
Forfatter Højesteretsadvokat Hjelm, er endnu navnkundigere i
Norge end Foss. Det er det Navn Menigmand letter paa Hatten
for, og som forekommer ham som et Løsen til at raabe Hurra.
Han har uløseligen kombineret det med 17de Mai, og han ima
ginerer sig i Jonas Anton Hjelm" en Slags Løve med tolv Mands
Vid liggende foran Grundloven halv indsvøbt i Nationalflagets
røde Folder. Hjelm har ogsaa forsvaret det som en Løve. Der
har idetmindste været en Leopards Murren i hans snarrende
Stemme, naar han har anstrengt den for Nationalæren og de
unionelle Krav. Paa disse Anliggender har han kastet sig med
hele sin Sjels Fyrighed. Hjelm er vore Storthings interessanteste
Personlighed, og visseligen det største Geni, som har viist sig
inden dem. Han er Oppositionens Hoved; men det er for stort
for saa liden en Krop. En Revolution vilde være hans Element.
Han er en revolutionær Karakteer. I hvilkensomhelst National
forsamling vilde han være en Stjerne, glimrende yderst paa Ven
strens Spidse. I Frankrig vilde han have, i den første konsti
tuerende Forsamling, staaet Mirabeau, i England Fox ved Siden.
Naturen synes at have glemt Næse og Mund, saa smaa ere
de, under Bestræbelserne for at organisere hans Hoveds Indre
des fuldkomnere. Men Geniet tindrer ud af hans smaa pariser
brune Øine ligesom hans kortbørstede graa Håar synes strittende
reiste af dets Elektricitet, og et velvilligt Smiil ligger skinnende
over de runde Kinder, saa man ikke har let forat finde Sporet
af de Sindslidelser, som man veed denne fyrige Sjel har havt at
føle. Thi hans Skjebne har ikke staaet i Overeensstemmelse
med hans Evner. Indviklet i en politisk Trykkefrihedsproces
nogle Aar efter Foreningen, faldt han i Unaade, berøvedes Re
gjeringsadvokaturet, og den ministerielle Karriere, som ikke usand
synlig havde aabnet sig for ham, lukkedes. Han trak sig tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
