Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.390
Medlemmer har været af anden Mening, paa Grund af, at den Bde af
de af Rigsforsamlingen paa Eidsvold den 16de April 1814 vedtagne »fore
løbige Grundsætninger* indeholder samme Regel som den, der er gaaet
over i Grl. § 2, forsaavidt den nu er foreslaaet ophævet. Fremdeles
gaaer Høisterets Betænkning som det synes i denne Deel eenstemmig
ud paa, at Forbudet i § 2, Udtrykket »fremdeles« maa antages at angaae
alle Jøder, altsaa ogsaa de saakaldte Portugis] øder, som dog indtil den
Tid, ifølge Pl. 23de Januar 1730, ikke vare udelukkede. I alt Fald kunde
dog, ifølge Betænkningen, Forbudet imod Portugisjøder, naar Grundlovs
bestemmelsen antages at omfatte dette, som øiensynlig givet i en vild
farende Mening, ikke henregnes til Grundlovsforandringer, saa at der
dog Intet kunde være til Hinder for at bortrydde de forskjellige Menin
ger om Forbudets Udstrækning, hvortil dets nuværende Form har givet
Anledning, ved en authentisk Forklaring deraf.
Af den i Høiesterets Betænkning antagne Mening om Forbudets
Almindelighed mod alle Jøder synes konseqvent at maatte følge, at
heller ikke Leidebreve, efter Landslovens 3—22—1, maae kunne til
stedes, efterdi Grl. § 95 neppe kan tillægges den Betydning, at den
hjemler Dispensationer fra selve Grundloven; hvorimod man, ved at til
lægge Udtrykket »fremdeles« i § 2 den Virkning, at det indskrænker
Forbudet til Jøder, hvem Adgang til Riget, efter den til den Tid be
staaende Lovgivning, var negtet, udentvivl maatte komme til det Resul
tat, at Leidebreve fremdeles kunne gives.
Kommitteen har dernæst anseet det for dens Pligt, at søge saavidt
muligt authentisk Oplysning om der enten i Statskirkens Lære eller den
jødiske Troeslære maatte være nogen væsentlig Betænkelighed mod at
aabne Jøderne Adgang til Riget. Vel er nemlig for Tiden endnu egentlig
ikke Spørgsmaal derom, uden ialfald for en enkelt Deel, og dette kun
under Forudsætning af saadan Fortolkning af Grundloven, at den i
Strenghed mod Jøderne, og ikke blot i dens Buds Stabilitet, gaaer videre
end den private Lovgivning; men da baade Forslagets Præmisser ud
trykkelig erklærer dets Hensigt at bane Mosaiterne Veien til i Tiden at
faae Borgerret i Riget, og Sagens Natur maatte lede til den samme
Forudsætning, saa fandt man det hensigtsmæssigst, ved at indhente Op
lysninger i Sagen, at søge disse i saadant Omfang, at de ogsaa kunde
benyttes, naar i sin Tid Spørgsmaal om videre Udvikling af den private
Lovgivning om Jødernes Retsforhold maatte opstaae. Kommitteen hen
vendte sig saaledes til det theologiske Fakultet ved Rigets Universitet,
som den formeentlig meest kompetente Autoritet til at meddele de
attraaede Oplysninger; og erholdt
23. Fakultetets Betænkning af 4de April d. A., der i det Hele eller dog i
det Væsentlige stemmer med de Begreber om Forholdene, som Kom
mitteen forud havde dannet sig, og saaledes bestyrker disse.
Den gaaer ud paa: at naar den omhandlede Deel af Grl, § 2 skal for
staaes saaledes, som det er Fakultetet bekjendt, at den faktisk er for-
staaet, at det er forbudt Jøder, endog som blot Reisende, at opholde sig
inden Norges Grændser, synes dette saa bestemt stridende mod den Ret,
ethvert Menneske, der ikke er aabenbar Forbryder, har som Menneske
og Verdensborger, at der formeentlig ikke kan være Tvivl om saadan
Bestemmelses Utilbørlighed; — at der med Hensyn til Statens offentlige
Religion Intet kan være til Hinder for at give Jøder, med Bibehold og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
