Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødesagen i det norske Storthing. 409
engang at gjennemgaae Indstillingen sidste Gang, for at foretage
deri de Forandringer, som efter Omstændighederne vare nød
vendige. Dette Hverv var da bleven Riddervold overdraget".
Riddervold: Han maatte i det Hele henholde sig til hvad Foss,
der i Kommitteen havde arbeidet med sin sædvanlige Flid, havde
yttret, og troede, at, hvis Præsidenten kjendte de mere specielle
Omstændigheder, som det imidlertid vilde være for vidtløftigt nu
at specialisere, vilde han vist finde sine Anker mindre beføiede.
Det var imidlertid let at indsee, hvor vanskeligt det var, naar et
særdeles vigtigt, vanskeligt og omfattende Arbeide først var over
draget til en duelig Mand, da at fratage Denne Arbeidet og over
drage det til en Anden, hvorved saa særdeles megen Tid absolut
maatte blive bortkastet. Det var vel undskyldeligt, om man i
det Længste kvier sig herfor og haaber det Bedste. Konciperingen
af Indstillingen var ogsaa, da Formanden umulig, paa Grund af
andre Arbeider, kunde overtage den, bleven overdraget til den
Dueligste af de øvrige Medlemmer, og Denne var bleven sinket
i Arbeidet i lang Tid ved Sygdom".
Sørenssen: Det kunde ikke være hans Tanke at fremføre
nogen Sigtelse mod Foss eller nogen Anden, hvis Dygtighed han
i fuldeste Maal erkjendte. Men han havde kun benyttet sin Ret
som Repræsentant til med Frimodighed at yttre sig over Frem
færden i denne Sag, der ikke var som den burde, uden derfor
at lade ude af Betragtning, at der paalægges enkelte Repræsen
tanter Byrder, som der skal en lykkelig Helbreds- og Sindsfor
fatning til at bære".
Byfoged Christensen, Stavangers dygtige Repræsentant, fandt, at
de faldne Yttringer ikke vare paa sit rette Sted. Først naar For
slaget var bifaldt og der ikke var fornøden Tid til at erhverve
Sanktion derpaa, kunde man med Grund anke over, at Indstil
lingen var fremkommet saa seent".
Sørenssen: Den sidste Taler opstillede en Theori, som ikke
stemmede med hans Overbeviisning. Udfaldet kunde aldeles ikke
komme i Betragtning, naar der, som her, var Spørgsmaal om at
bedømme Repræsentanters Færd, som Kommitteemedlemmer".
Riddervold maatte dog bemærke, at Flere, og navnlig Kon
cipisten af Indstillingen, bekjendte sig til den Mening, at Beslut
ningen ikke tiltrængte Sanktion. Dette vilde han anføre i den
nævnte Repræsentants Fraværelse, idet han derhos bemærkede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
