Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødesagen i det norske Storthing. 413
lægge til. Han er Broder af Manden fra 1814, af Christian Magnus
Falsen, den Normand, som har størst Fortjeneste af den nye For
fatning, og Søn af Digteren Enevold Falsen, den Normand, der
sørgede dybest over Fædrelandets Ulykke under den gamle. Naar
han reiser sig i Thinget, mindes man disse Frændskaber, og begge
Hines Skygger synes at omsvæve den Efterladte. Denne Gang
var ogsaa Broderen fremmanet ved Anførelsen i Kommitteeind
stillingen, og for vor irritable Falsen var dette at sætte Naalen
til en Nerve. Af en Mand af Falsens Humanitet og Følelses
fuldhed (han er en af de Jurister, som ogsaa kunne græde) kunde
man vente, at han vilde tale i Sagen; men efter denne Berørelse,
at han maatte springe op som den anslagne Tangent. Og det
skede.
Han var — hedte det — ganske paa det Rene med sin Stemme
givning i denne Sag, og havde heller ikke taget Ordet for ud
tømmende at gjennemgaae Spørgsmaalet ; imidlertid troede han
dog at maatte berøre det med nogle Ord. Man havde mange
udmærkede Mænds Erklæringer for at det var stemmende med
Religion og Politik at tilstede Jøderne Adgang til Riget, og der
var heller ikke Noget i det gamle Testamente, som satte denne
Nation i Opposition mod de kristelige Troeslærdomme. Vel havde
man ogsaa Erklæringer om at Talmudisterne, hvortil flere For
fattere henregne alle europæiske Jøder, stille sig i skarp Mod
sætning til Staten, at de saaledes bekjende sig til Grundsætninger,
som ikke Nogen kunde ønske vare Borgernes, f. Ex. at Lovene
ikke have forpligtende Kraft for dem, og at de kun ansee sig
bundne dertil ved Magten. Men saadanne Principer var Noget,
som ikke laae i deres Lære, og vare kun fremavlede ved de grue
lige Forfølgelser, hvorfor de havde været udsatte; ved den store
Humanitet, som er de senere Tider egen, have ogsaa Jøderne
frigjort sig for saadanne Grundsætninger, der maatte lede til at
de overalt bleve tilbageviiste. Naar man tillige har sagt at Jø
derne nu har opgivet Troen paå den kommende Messias, da var
det Taleren ufatteligt efter hans Bekjendtskab til dem. Men alle
saadanne Hensyn maatte vige for de vægtige Grunde, som vare
anførte af det theologiske Fakultet, og man maatte heller over
lade til den private Lovgivning at træffe Bestemmelser mod Mis
brug, som muligens kunde opstaa, hvis nogen af de ovenanførte
Grundsætninger endnu skulde være denne Nation egne. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
