Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødesagen i det norske Storthing. 423
mens Avis, han redigerede indtil han kom i Thinget, de Grunde
imod Propositionen, han forleden Aar opstillede deri i en Opsats,
som ingenlunde gjør hans Pen nogen Skam, vilde Flor have været
den bedste Anfører for de 43; men nu er der ikke liden Grund
til at tro, at Ingen bidrog mere til at reducere Modparternes Antal
til det det blev.
Han havde — saavidt der lod sig finde Rede i hans Foredrag
— personligen kjendt flere Jøder uden at være bleven saaret af
deres fornærmende Paatrængenhed, og uden at være bleven for
urettet af dem. Det kunde altsaa ikke være af Fordom han
stemte imod Forslaget. Man havde sagt, at Ikkeantagelsen deraf
vilde brændemærke Nationen i Europas Øine; men han havde
Grunde nok for sin Mening, og dem vilde han fremsætte og følge,
enten han saa udsatte sig for at blive brændemærket eller ikke.
Han nærede ikke Religionshad ; han ansaae det vakkert nok, om
man lyttede til Humanitetens og Religionens Stemme; men der
opstod ofte skadelige Følger deraf. Saaledes f. Ex. af Neger
emancipationen, der baade paa Jamaika og Kap havde afsted
kommet Voldsomheder og Ulykker. Men om der ei var andre
Grunde, var der dog een, som for ham vilde være nok. Han
vilde nemlig aldrig stemme for at gjøre Hul paa Grundloven, som
er Basis for vor hele Lovgivning og Forfatning, og desforuden
var det især statsøkonomiske Grunde, som havde bestemt ham".
Foredraget sluttede med en lang Oplæsning af Reisebeskrivelsen,
der indeholdt endeel Kuriosa om hvorledes Jøderne i Galizien
havde været tjenstvillige indtil Paatrængenhed. Og saaledes var
man da kommen tilbage til samme Punkt i Ringen, skjønt her
slugte rigtignok Hovedet Halen op. En af Reisenotizerne var
ellers af den Beskaffenhed, at den vakte forøget Munterhed hos
de mandlige, Undseelse hos de qvindelige Tilhørere, som den
Dag vare talrigere end ellers.
Men heller ikke denne Gang var der langt fra det Komiske
(om det Udtryk kan bruges om en gammel Mands Skrøbelighed)
til det Alvorlige; thi nu hørtes en Tale, der kunde bringe, og
virkelig ogsaa bragte, Rørelsens Taarer i baade mandlige og qvinde
lige Øine. Det var Præsten Castbergs, Repræsentant paa alle Stor
thing siden 1830. Og denne blide Stemme, kun moduleret for
Formaninger og Velsignelser, har engang kommanderet foran et
Kompagnies Front, denne Haand, som nu med let Svæven følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
