Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødesagen i det norske Storthing. 429
Kjerne i sin Tale. Det er Armodens Nøisomhed. Ja selv det
Guddalske Argument, at Rigsforsamlingsmændene vare saa vise
Mænd, at man maatte binde sig til alle deres Bestemmelser, laa
in nuce i Tønsagers Foredrag. Thi Udgiveren, der kjender Tøns
ager personlig, maatte med Forbauselse see ham trække Fort
rolige Breve fra Rigsforsamlingen i Eidsvold" frem, og høre ham
paaberaabe sig Forfatterens dengang havte Mening. Nu er til
fældigviis Forfatteren af disse Breve Udgiverens Fader, og han
har bemyndiget mig til at erklære paa hans Vegne, at han for
længst ikke nærer den længer. Og Taleren kunde heller ikke
vel være uvidende om dette Meningsskifte, som udentvivl er fore
gaaet hos alle endnu levende Konstituenter.
Men Hjelm var ikke langt borte. Han havde taget Sæde tæt ved
den sidste Taler, dannende et Ørehorn af det Hule i Haanden.
Han havde nok ventet, at Dissents vilde opstaae, men han
havde ikke troet at skulle faae høre saa svage Grunde, som her
vare fremførte. Han vidste nok, at der var Jøder i Lemberg, men
ikke at de vare saa tjenstagtige som Flors Beretninger skildrede
dem ; i Konseqventse med Flors Slutninger kunde man paastaae,
at der ikke boer kristelige Folk i Danmark, fordi man der træffer
paa mange paatrængende Strandkadetter. Erkjender man først,
at Humanitet og Religion byder at udslette den vanærende Be
stemmelse i Grundlovens §2 , saa ere derved alle Hindringer
for at gaae ind paa Forslaget ryddede af Veien. Herved gjør
man det første Skridt. Senere vil Civilloven gjøre de følgende.
De Grunde, man havde anført for Udsættelse, kunde ligesaa
godt anføres næste Gang Forslaget kommer paa Bane, og skulde
de faae nogen Vægt, saa vilde der endnu hengaae mange Aar
før man opnaaede Hensigten. Men med Hensyn til nogle Yttringer
af en Taler maatte han bemærke, at Kommitteen aldrig kunde
have den Tanke at ville fornærme afdøde Generalprokurør Fal
sens Minde, og havde ikke tænkt sig Muligheden af at noget
Saadant skulde kunne uddrages af dens Yttringer, ellers vilde
den sikkerlig have afholdt sig fra at anføre det i Indstillingen
berørte Faktum. Grunden, hvorfor Kommitteen havde gjort det,
var den Vægt, der maatte tillægges Yttringer af en i politiske
Forhold saa paalidelig Mand som Falsen. Hverken paa denne
eller de øvrige Konstituenter havde Kommitteen tænkt at kaste
en Skygge for deres Meninger. Som Tidens Tjenere og ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
