Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødesagen i det norske Storthing. 433
Vaabenart. Det er ham om Maalet at gjøre. Han nytter Mo
tiverne ud som Vanter, der kunne vrænges. Har et tjent til et
Maal om Formiddagen, kan det tjene til noget andet om Etter
middagen. Det var ham, som fremhævede Vigtigheden af Sø
og navnlig Skjærgaardsforsvaret, da der engang skulde bevilges
til Landarmeen, og af denne, da Bevillingen til Flaaden var fore.
Maalet var kun, at faae saa Udet som muligt til begge. Det glatte
sorte Håar, det spidse, blege Ansigt, den smale Figur i den sorte
Kjole giver ham ogsaa udvortes en Lighed med et Medlem af det
berømte Jesu Selskab, saaledes som man forestiller sig dem. I
Hjerte og Gemyt har han intet deraf.
Man hører i nogle Sekunder en jedderlandsk, slæbende Stemme,
de Ord Følelse", ..Fornuft", løbe af med" o. s. v. Endelig fatter
man, at det er Ueland, der har opdaget, at Sagen synes at have
vundet Sympathier for sig ved nogle af de holdte Foredrag, og
at han nu søger at bekjæmpe dem. Maaskee Sørenssens Rørelse
har røbet ham Tilværet af denne farlige Fiende for hans Mening.
Nok, han advarer mod at lade sig bemestre af Følelsen. Man
maatte ikke lade den løbe af med Fornuften. Heller ikke kunde
han indsee, at det stred mod Religion og Naturret, at et Land fore
skrev Egenskaberne hos de Fremmede, det vilde optage. Des
uden kommer man ei et Skridt videre med Hensyn til Jødernes
Adgang til Riget, om man end hæver Grundlovens Forbud her
imod, thi den civile Lovgivning staaer dog hindrende tilbage, saa
det ganske vil bero paa kommende Storthing, om man, ved og
saa at forandre denne, vil give den her foreslaaede Forandring
nogen Betydning. Man kan altsaa uden Skade udsætte Sagen
saalænge, og see Tiden an. Sagen bør ialfald betragtes med rolig
Overveielse, som maaskee ikke har været Tilfælde under disse
Forhandlinger, hvor det virkelig syntes som om Følelsen løb af
med Fornuften".
Sørenssen griber Ordet med Ivrighed : „Jo, ved den omhandlede
Grundlovsforandring er der gjort et Skridt fremad, og det et stort
og vigtigt, nemlig et, der er en nødvendig Forberedelse til at
kunne ordne Sagen saaledes, som det er en oplyst, frisindet Nation
værdigt, og højere Interesser fordre. Hvad den civile Lovgivning
angaaer, da kan den ikke forandres i denne Henseende uden at
Baandet først løses i Grundloven. Desuden maa det, som af en
foregaaende Taler antydet, erindres, at, hvorledes man end be-
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 111. 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
