Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødesagen i det norske Storthing. 435
Henseende, ophævet, før han stemmede for Forslaget, saa var
det, fordi han først vilde have Garanti for, at Jøderne i Lov
givningen skulde behandles som vore Medmennesker, ikke som
Trælle. Dersom Jøderne ikke ved den emanciperedes, saa de
ganske kunde behandles som Brødre, og ei betragtes som en
egen forhadt Kaste uden borgerlige Rettigheder, vilde han, om
han ellers kunde ønske at give sin Stemme til deres Optagelse,
hellere see dem fremdeles negtede Adgang, end optagne paa en
saadan Maade.
Holmboe: Men det er jo en Umulighed, at ordne Forholdene
med den private Lovgivning før Grundloven har undergaaet den
foreslaaede Forandring? Udsættelse af Sagen indtil Civillovens
Bestemmelser samtidig ere blevne forandrede forekommer mig
at ligne Drengens Ræsonnement, der ikke vilde springe i Våndet
før han havde lært at svømme".
Sørenssen: Man kan dog ikke med Rimelighed tænke paa at
behandle Jøderne i Lovgivningen som Trælle. Forresten kan jeg
ikke andet end være enig med Ueland i, at Jødernes Forhold
til Landets øvrige Borgere ikke bør ordnes saaledes, at de ud
gjør en egen Kaste for sig selv, men gives borgerlige Rettigheder
i Lighed med de øvrige Borgere, dog med den i Gdlovens § 92
indeholdte Indskrænkning. Derimod er det min Mening, om man
gaaer ind paa åt aabne dem Adgang til Riget, at man gjennem den
almindelige Lovgivning skal opstille visse Garantier, som f. Ex. at
foreskrive visse personlige Egenskaber o. s. v., uden hvilke For
budets Ophævelse ikke skulde komme dem tilgode".
Men endelig lader en af de 6 Præster, som fandt det passende
for sit Kald at stemme imod et Forslag af dettes Natur, høre ifra
sig. Det er den nye Repræsentant fra Søndre Bergenhuus Amt,
Sognepræst Hammer, som med bøjet Hoved, nedslagne Øjne og i
en yderlig affekteret Skriftestolstone erklærer, at ogsaa han satte
Kjærlighedens Bud høit og istemmede hvad man havde sagt, at
man skulde elske sin Næste som sig selv. Men der stod ogsaa
skrevet: dømmer ikke, saa skulle I og ikke dømmes! og derfor
burde man ikke dadle Nogens Dom, og saaledes heller ikke
hans, naar han efter bedste Overbeviisning stemmede imod Ind
stillingen".
Maaden hvorpaa disse Ord fremsagdes, Maneren, havde dog
endnu større Deel, end deres Indhold og Aand, i det modbydelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
