Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 13
sige. Saavidt idetmindste, som den arendalske Handel har strækket
sig, er Nøden kommen til det høieste Punct. Nedenæs er, for
saavidt det ikke grændser til Fjeldbygden eller har staaet i Con
nexion med Arendal, i bedre Forfatning. Tildeelt en heldigere
Jordbund, forsynet med nogle Kjøbstedsprivilegier, maa det i
disse Forholde, forenede med de Anledninger en aaben Kyst
byder sammes Udkanter til Fortjeneste ved Seilads, Lodsvæsen
og Fiskeri, finde en lettere Adkomst til Næringsveie. Dog er
dets Beboeres Forfatning neppe hvad den burde være. Salttolden
qvæler Fiskerierne; svenske Hukkerter anløbe, efter hvad der
siges, den norske Kyst og fiske under Strandboernes Øine. Denne
vigtige Næringsgreen behøver, som de øvrige, at ophjælpes. Ved
Ettergivelse eller Moderation i Salttolden vil maaskee en betydelig
Hindring mod Fiskeriernes Flor være bortrykket, og kunde, som
i det Bergenske og Throndhjemske samt Stavanger Amt, blive
en rigere Indtægtskilde for Landet. Alle klage de, at „Brød
kurven hænger altfor høit, at Kornpriserne gjøre dem deres Næ
ring besværlig og Contributionerne høist betyngende."
Af dette Commissionens Referat see vi, at ogsaa den, i at
undersøge de Lofthusiske Uroligheder i deres Grund, er kommen
til Misforhold udenfor Utilfredsheden med Embedsmændene, og
særegne for Districtet, som deels naturlig Beskaffenhed og deels
Uvane havde gjort saa afhængigt af Kornforsyningen fra Danmark,
og at dette Onde, som saamange andre af Norges Lidelser, skrev
sig fra den stedmoderlige, for Danmark partiske, Regjering.
I at opfinde Paalæg af alle Slags Navne var denne altid uud
tømmelig. Skattebøgerne havde mange Rubriker, som det, under
Omstændigheder som ovenskildrede, faldt Almuesmanden vanske
ligt at udfylde. Han klagede over V* pCt.-Skatten, som vanskelig
gjorde Udlaan, da Creditorerne, der skulde bære denne Afgift,
ikke vilde lade sig nøie med de 3A pCt., og derfor opsagde Laanene.
Og heri fik han Medhold af Commissionen, der siger, at det
maatte være klart, „at der i et forarmet Land som Raabygde
laget, hvor Tingene til Afsælgning ere faa, følgelig disses Re
præsentanters, Pengenes, Omløb lidet, af Naturen er lagt en Hin
dring iveien for Udlaan; men forøges denne ved Rentesystemet,
maa Mangelen voxe og Blodet standse i den Deel af det poli
tiske Legeme." Endvidere var der en Handelsskat, en Consum
tions- og en Løsgjængerskat, der alle kunde falde een og samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
