Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
havde i Manges Paahør betydet dem, at ingen norsk Bondemand
maatte komme til Kjøbenhavn med Ansøgning, da han ellers
strax vilde blive arresteret, og enten sat paa Holmen eller „af
sendt til fremmede Landskaber at gaae i Slaveri i al sin Tid."
Den sidste skrækkelige Trudsel tilhører nu vel blot deres Phantasi
og navnlig de gjængse Almuebegreber om Tyrken; men den
første havde sin Grund i Resc. af 17de Juli 1744, der bestemmer
Fæstningsstraf i Kjøbenhavns Citadel for den Almuesmand fra
Norge, og Spindehuset for den Qvinde, som kom til Kjøbenhavn
med en Ansøgning, der ikke var paategnet af vedkommende Amt
mand, hvilket var, paa Grund af Negtelse, Tilfælde med den
nedre-tellemarkske. Uagtet dette Rescript og uagtet Anordningen
af 1685 ogsaa var indskjerpet under 3die April 1771, ligesom den,
formodentUg i Anledning af denne Klagedeputation, blev det under
30te Septbr. 1785, behandledes dog ikke de norske Bønder efter
det strenge Bogstav, og dette skyldes nok ikke mindst den An
seelse for Troskab, Trohjertethed og militair Bravhed, hvori Nor
mændene virkelig stode i Danmark. Der laae norske Regimenter
i Kjøbenhavn. Der laae den stoute norske Garde 1. Holmens
matroseraes berømte faste Stok bestod især af Normænd. 2 Paa
disse og paa Garden hvilede Folkets Øie med større Godhed end
1 Fra dette Corpses Opstand i Anledning af Struensees Plan at inddrage
det, havde man Erfaring om den Selvfølelsens trodsige Kraft, som rørte sig
inden dets Geleder. At denne Aand heller ikke forlod dem, at deres National-
følelse ingen Grændser kjendte i sin Opbrusen, viste de ved en senere Leilig-
hed, som jeg her ikke vil undlade at fortaelle, da man kan være vis paa, at
hvad Garden da turde tillade sig, kun var en Yttring af den Aand, som altid
havde været den eiendommelig. Corpset stod i Aaret 1809 i Paraden paa
Slotspladsen. Kong Frederik paa Balkonen med alle sine Hoffets og Etaternes
Fornemste. Beretningen om de Norskes Seir paa Blaamyren eller ved Trangen
i Soløer skulde meddeles den norske Garde, hvorpaa nok et Hurra for Kongen,
udbragt af den Commanderende, kunde lade sig passende høre. Men i det
Sted — i samme Øieblik Efterretningen meddeeltes, brydes Linierne, vilde
Frydeskrig opfylde Luften, Chakoterne gjennemkrydse den, Geværer og Sabler
svinges, man omfavner hinanden under Springe- og Hallingdandskast og over
den hele Plads er det stive og strunkne Corps i et Nu udbredt, jublende og
dandsende som nordamerikanske Indianere efter en Seir. Kongen tråk sig til-
bage ved dette Syn, upaatvivleligen med nogen Blanding af Forfærdelse i den
Glæde han maatte føle, og siden bleve slige Proclamationer paa sin Fransk
foran Linien forbudte.
2 De tumultuerede ogsaa, som bekjendt, i Struensees Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
