Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 105
paa Lofthuus, siger Hammer: „Nu, siden jeg har beseet Mad.
Christensens slagtede Ko, gad jeg nok see paa eders Stud, Hr.
Stenersen," hvorpaa de tre gik ned i Gaarden, hvor den almindelige
Diskurs om Slagt i Bommen forefaldt, De gik ind i Stuen igjen ;
men da Lofthuus var bleven noget tilagters, formodentlig talende
med sin Vagt, som stod udenfor, fik Hammer Tid at bede en
Gjæstgiver Teilmann, som imidlertid var kommen ind i Stuen,
at gaae ud paa Trappen for at vinke Salvesen og hans Folk over
fra Mad. Christensen. Teilmann fik dog ikke Tid til at udføre
dette, før Lofthuus allerede var kommen ind i Værelset igjen.
Næsten øiebliklig viser Salvesen og hans Folk sig i Døren, og
i samme Nu styrtede Hammer sig over Lofthuus, forkyndende
ham „med brølende Stemme" Arrest. „Mine Medhjælpere — siger
han — anfaldt derpaa dette Rov som glubende Ulve og bandt
hans Hænder." Lofthuus’s Vagt styrtede nok til paa hans An
skrig, og gjorde nogle svage Forsøg paa at værge ham. Men de
gjorde det dog ikke imod den større og bevæbnede Mandsstyrke.
Med Kaarden i Haand oplæste Hammer sin Fuldmagt, slængte
et Exemplar til den forbløffede Vagt, og under Lofthuus’s Be
breidelser til dem, hvor nu deres belovede Liv og Blod var, og
Tilraab, at de skulde gjøre Bud omkring, slæbte de ham ned til
Stenersens Brygge, kastede ham i en færdigliggende Baad, og
roede alt hvad Tøiet kunde holde 11% Miil til Kalvehavn i Homborg
sund, hvor Salvesens større Baad biede paa dem. Under Seil
i en strygende Storm gik det nu afsted først til Mærdø efter
Lods og saa til Lyngøer, ..flyvende fort som Christian tilforn over
Bjerge, Skove og Dale uden Spoer og Etterretning," saa de, næst
den Høiestes Beskjærmelse, kunde tilskrive Lodsen deres Red
ning under en Fart, da Seil maatte skjærpes i et overhaands Veir,
og Livet voves for ikke at blive indhentede. Thi Vagten havde
efter Trudsler om Hevn, adspredt sig og gjort Anskrig; og paa et
hængende Håar vare de ogsaa blevne standsede før de kom vel
ud af Havnen. Medens de slæbte afsted med Lofthuus, ilede
nemlig en Lillesandsboer, Aanon Gregersen, forbi og skreg til
Matroserne ombord i et Stenersen tilhørende Skib, som laa paa
Havnen, at man nu kom med Lofthuus og at de maatte hjælpe.
Dertil gjorde de Folkets Børa ogsaa strax Miner, og vilde over
Rælingen i Baaden for at afskjære Veien. Men Rhederen stod
paa Bryggen og overskreg Aanon med haarde Trudsler om de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
