- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 4 : 1841-1843 /
167

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 167
at da den Dræbte var bleven besigtiget, kom foregaaende Vidne,
Ole Arnesen, til Ringsager, hvor Vidnet da var, og sagde til
Guldbrand: „Det er ikke meer at dølge for; nu er der hørt 14
Prov over dig," hvortil Guldbrand taug ganske stille. Om nogen
Undsigelse fra denne vidste heller ikke dette Vidne noget.
Kari Tollefsdatter, den dræbtes Broderkone, vidnede, at da
hun for 4 Aar næstanstundende Vinter siden var paa Ringsager,
hørte hun Guldbrand sige: „01e Sundem bedrog mig med noget
Hø, jeg kjøbte af ham, og enten det drøyer længe eller stut, saa
skal jeg have Livet af ham." Og da Vidnet Dagen efter fortalte
Ole Sundem denne Udladelse, sagde han, at han nok vidste
deraf tilforn. Thi i Sommer — sagde Ole videre — da Guld
brand sad og dråk hos mig, og jeg var nede i Kjelderen for at
tappe 01, saa hørte jeg han sagde, han vilde dræbe mig." Vidnet
bad derpaa Ole tåge sig iagt, fordi det kunde snart skee, at
Guldbrand dræbte ham, hvortil Ole da svarede: „Ja det er sandt,
mens nåar jeg nu ikke bliver for meget drukken, tager jeg mig
vel iagt." Kort derefter, da Guldbrand og Ole vare paa Vidnets
Gaard og dråk, begyndte Guldbrand at udlade sig med nogle
Ord mod Ole, hvortil denne sagde: „Lad mig være i Fred, thi
nu vinder du mig over, siden jeg er syg eller fordærvet." Dette
uagtet tråk Guldbrand sin Tollekniv og nærmede sig til Ole i
Vrede, holdende Kniven op iveiret, medens Ole sad og saae ned
paa en Krak. Vidnet greb derpaa Guldbrand i Armen, hvorved
han hindredes fra åt bruge Kniven. Sommeren derpaa sagde
Guldbrand til Vidnet, at han ikke havde æslet „Bankjærring Ole" (?)
Kniven, „men Ole skulde havt den, som jeg og vilde skulde skeet."
Endvidere berettede Vidnet, at Ole havde fortalt det, at Guld
brand Ringsager udslukkede Lyset, som de havde for sig, da
bemeldte „Bankjærring Ole" blev knivstunget, og at han da
skulde have været stukket, men at han bad for sig, indtil han
havde faaet tændt Lyset igjen, hvorpaa Guldbrand sagde, at han
ikke vilde gjøre ham noget. Samme Dag, Drabet skete, havde
Vidnet ogsaa seet Guldbrand og Ole „fangdrages" med hinanden
paa Isen, nedenfor Sundem, uden dog at kunne sige, om det
skete i vred Hu eller ikke. Efter Drabet var Lars Bossum
kommet ind til hende og havde beklaget sig over, at have be
skadiget sin Broder derved, at han havde stukket ham i Hovedet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-4/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free