Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 169
Ringsager og nu affaldne Ole Sundem engang vare samlede paa
øvre Sundem, hørte Vidnet, at Gulbrand Ringsager udlod sig
imod Ole Sundem med endeel onde Ord, angaaende en Deel
Furage Ole Sundem forhen til ham havde solgt, med hvilket
Kjøb Gulbrand syntes at være misholden. De ovenomskrevne
onde Ord Vidnet af Gulbrand da hørte bestode i, at han sagde
til Ole Sundem: „Fanden smætt’ i din Knusk, Du har besveget
mig", hvorpaa Gulbrand idet samme tog en Ildebrand og satte
den ind paa Oles Mund. Ole sagde da: „Brænd mig ikke; jeg er
ingen Hund, og nu kan Du gjøre med mig hvad Du vil fordi jeg
har stødt mig fordærvet." Gulbrand sagde da videre: ..Fanden
smætt’ i Dig endnu engang," og i det samme tråk han sin Tælle
kniv, sprang over en Krak, holdt Kniven i Veiret og vilde stikke
Ole Sundem, der sad og saae ned i den Krak, han sad paa.
Dog hindrede Vidnet og hans Qvinde Gulbrand at tilføie Ole
Sundem nogen Skade med Kniven. Næste Høst efter, da Gul
brand Ringsager og Ole Sundem atter vare engang paa fornævnte
øvre Sundem, og de vare blevne noget Uvenner, sagde Gulbrand
Ringsager, idet Ole Sundem var gaaet ned i Kjælderen: „Ja,
Broder, Fanden smætt’ i mig om jeg ikke skal have Livet af Dig,
om jeg skal ligge efter Dig i 10 Aar." Næste Morgen derefter
fortalte Gulbrand Ringsager Vidnet, at han havde Aftenen tilforn
stukket med sin Kniv En ved Navn „Bankjerring Ole" i Armen,
men han sagde derhos, at samme var ætlet Ole Sundem og ikke
..Bankjerring Ole." Næste Dag derefter sagde Gulbrand Rings
ager, at han ei ville gaae dengang af Gaarden førend han havde
tåget Livet af Ole Sundem, hvilken Undsigelse han ved Eed be
kræftede. Et Aar nu næstafvigte Høsttid siden da hørte Vidnet
i et Barsel paa Ringsager, at Ole Sundem, som sad med Andre
og spiste , sagde til Værten Gulbrand Ringsager , der gik paa
Gulvet: „Den der giver sine Gjæster Mad og ikke vil sidde hos
dem, den holder jeg for en Fantekjærring." Gulbrand, som
svarede: „Er jeg en Fantekjærring?" gik hen og slog til Ole
Sundem med sin Haand, udtrækkede derhos sin Kniv, hvormed
han vilde stukket Ole Sundem, men hvorfra han dog af de Til
stedeværende blev hindret.
Samme Aften Ulykken skete paa Rognaas kom Tosten Rognaas
til Vidnets Gaard og fortalte, at Ole Sundem havde faaet Skade,
og som Vidnet vilde vide, hvem Skaden havde gjort, sagde Tosten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
