Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blive Lykke. Og dette var Modet til at vove Alt; og hvad Stort
har dette ikke øvet og naaet i Verden?
Men hvorledes vi tage det, saa møder os dog atter først
Spørgsmaalet: hvorledes den norske Konstitution kunde blive til under
daværende Omstændigheder? Det er hverken tilfreds med en saa
rask Afgjørelse eller med det almindelige Svar: ja det vide vi
ikke, men nok er det, den er til, og virker godt. Dets Løsen
forud bliver da i en vis Maade nødvendig, og vil vel heller ikke
skade Indtrykket af selve Fremstillingen af Begivenheden mere,
end om vi nærme os et Architekturens Storværk med de Tabeller
i Haanden, som mathematisk demonstrere dets Udførelse.
Visselig vi staae, med det norske Befrielsesværk for Øje, for en
af de mest rørende, overraskende og maaskee frugtbareste
Begivenheder i Verdenshistorien. Hvad er meer rørende end
Uskyldighedens Lidelser? hvad meer overraskende end en god, men
magtløs, Sags Sejer? hvad frugtbarere end Exemplets over al
Verden henveirede Sæd — Exemplets, som det norske Folk har
afgivet paa, hvor simpel en Gave dog Friheden er at behandle,
og paa at et Folk, foruden den, ligesom Marken for at grønnes,
kun behøver Lys og en Smule Fred for at see sin Lykke at
fremblomstre? Sandelig denne Sæd er allerede over Grændsefjeldene,
og svæver svanger over de danske Sletter, og Europas
Konservatisme, der betragtede den norske Konstitution som et
Experiment af Børn i en Krog af Værelset, har i dens Følger faaet et
Argument imod sin træge Viisdom, af større Vægt, end de Lodder,
noget andet europæiskt Land har lagt i Folkefrihedens Vægtskaal.
Norges ulykkelige Skjebne under den lange Forening med
Danmark var ufortjent i mere end den almindelige Forstand, at et
historiskt, individuelt og afgrændset Folk aldrig fortjener at
berøves sin Selvstændighed og at underkastes en Afhængigheds
uudeblivelige Ulykker; den var det endnu mere ved al den
Troskab, Taalmodighed og Selvopoffrelse, det først, da den ikke
længer kunde ydes, blev træt af at ødsle paa det stedmoderlige,
utaknemlige Danmark, som dog endnu vovede at kræve med stumme
Læber. Og disse Dyder, der vare blevne til Nationalthemaer i
de sangrige loyale Gamledage, men nu synes vore Dages Patrioter
af endnu tvivlsommere Ærværdighed hos Fædrene, end deres
Gyldenlædersstole og andre Reliqvier, og overalt bedst at tie med,
indrentede dog Normændene en hemmelig Anerkjendelse overalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
