- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 4 : 1841-1843 /
206

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

206 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
paa England under Licencer, som berigede Enkelte, der endnu
havde Skibe at vove, kunde blinde de Patrioter, som havde
Oversigt nok over Landet og hvad det leed, til ikke at indsee,
at én Fortsættelse heraf, for Danmarks udenlandske Politiks Skyld,
maatte føre til Norges totale Ødelæggelse, og at denne, i sig selv
saa agtværdige, selvopoffrende Enthusiasme ikke var meget bedre
end en misforstaaet Patriotisme. Mellem disse oplyste Patrioter
kom det til nogen Fortrolighed og Samvirken, og Beslutningen
at gjøre en Ende paa Fædrelandets Lidelser ved at benytte den
første Leilighed til at gjøre det uafhængigt udviklede sig i Re
gjeringskommissions-Aarene 1808 og 9 saameget, at vi vel kunne
sige, at vi i dem befinde os under Befrielsesaarets Propylæer.
Man koncentrerede sine Forhaabninger paa Kristian August, der
ved sin i Fred og Feldt vundne, umaadelige og vel fortjente
Popularitet, var Manden, der havde Nøglerne til den sidste Lænkes
Laas i sin Haand. Og da han elskede Norge og Normændene
med samme Varme, og havde Følelse for deres foregaaende og
nærværende Lidelser, er det ikke mere usandsynligt , at han,
om de Fordringer ikke vare blevne indrømmede, han i sin Af
sked til Folket siger, „ikke alene kunde, men med Rette burde
forlanges," 1 skulde have opfyldt denne Forhaabning, end at han
var uindviet i disse Planer. Saameget er vist, at denne hans
Norskhed blev betragtet med Mistanke af Kongen og Regjeringen,
og at Præsidenten i det danske Kancelli Fred. Jul. Kaas blev i
April 1809 sendt til Norge i Moltkes Sted for, som Medlem af
Regjeringskommissionen, at kontrollere Prindsen og hans Om
givelser. Disse bestode virkelig af Patrioterne, de dueligste
Officerer i deres bedste Alder, hans egne Vaabenbrødre og
Bivuakkammerater, 2 og af den Intelligenz, Embedsstanden, navnlig
1 Aftrykte med udmærket Stiil i Prindsens Publikation.
2 Imellem disse nød Overqvarteermester Major Niels Stockfleth Darre især
Prindsens Fortrolighed. Han brugtes til intime Sendelser til Sverige og Kjøben-
havn. Paa sidste Sted søgte han hos Kongen at „dæmpe de Tvivl, geskjæftige
Øjentjenere havde udspredt om det norske Folks Troskab imod den da be-
staaende Regjering" (Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie. B. V).
Dette havde den Virkning, at Kaas, som ikke destomindre maatte afsted, gik
Glip af Statholderplumagen, som han havde anskaffet sig. Darre endte sit
Liv frivillig i Okt. 1809 efter en Hjemkomst fra Sverige; hans bedrøvede
Landsmænd troede og troe endnu for en Deel af Mismod over de Anslag paa
Norge, han der havde havt Anledning til at opdage.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-4/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free