Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.220
nings- og Hjælpeforeninger, ved en Mængde Industrigrene, ved
dristige Overfarter til Danmark i aabne Smaabaade efter Korn,
Følgerne af den standsede Handel og Hungersnøden, der antog
en frygtelig Skikkelse efter Frostaaret 1812, „det haardeste Slag,
siger Budstikken, Selskabet for N. Vels Blad, som Norge i Mands
Minde har modtaget." Der laae den rigeste Grøde knækket; men
ikke Folkets Mod. Det var nu bleven vant til Mangelens Lidelser.
De eggede kun til yderligere Vovsomheder i Kaper- og Kornfarten,
til nye Forsøg paa at hjælpe, til dybere Had mod en Fiende, der
kunde ville bruge Hungersnød som Bundsforvant. Denne mod
standslystne Energi i Udholdenheden strakte sig igjennem hele
Folket, holdt det i Virksomhed inden sig selv foråt samle Kræfter
til at give den endnu større Varighed, mens den imod Verden
opviste en Yderside af forhærdet Passivitet, Politikerne kun løb
de beregnende Hoveder imod, men ikke kunde gjennembryde.
Inden i denne Forstening laae Fortvivlelsens Munterhed, Tanken,
at have nu lidt saameget, at det ikke vel kunde blive værre, men
vel bedre i hvad man gjorde ; bag denne Klippe var det Konsti
tutionsværket opførtes ; dens Haardhed har sin Deel i de senere
Koncessioner.
Efterretningerne om hvorledes man skaltede med Norge kom
som oftest først seent did, efterat de allerede havde undergaaet
Forandringer og medens det var vist, at Sverige ikke havde Lei
lighed til at sætte sine Fordringer igjennem idetmindste ikke for
en Tid. De vakte derfor ingen Skræk, men en spotblandet For
bittrelse, især den stødende Optagelse af Karl Gustafs ulykkelige
Idee at sønderlemme Thrøndelagen fra det øvrige Rige. Man hørte
Efterretningerne som Eventyr om Erobringer i Maanen, og vante
sig til dem som til Mangelen. Denne tog Eftertanken langt mere
i Beslag end Politiken. Og dog havde Folket i dets bittreste Tid
noget tilovers for sin kjæreste Skat: for Universitetet. Til Ud
gangen af 1812 beløb Subskriptionen, der langfra understøttedes
mindst af Bondestanden, sig til 774,786 Rdlr. D. C. og 3960 danske
Species engang for alle, og i aarligt Bidrag 12,520 Rdlr. D. C,
749 Tdr Byg og 236 Tdr Havre 1. Biskop F. J. Bech siger ogsaa i
sin Tale i Selsk. f. N. V. paa Kristian Frederiks Fødselsdag 18 Sept.
1 Efter Forslag af Sorenskriver Kristian Magnus Falsen, det saa bekjendte
Rigsforsamlingsmedlem, Søn af Enevold Falsen, at behefte Jordegods med en
frivillig Kornrente;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
