Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie I. 227
hans Fuldmagt tillod. Grev Moltke maatte tilbage fra Petersburg,
°é gjensidigen søgte den svenske Minister i Kjøbenhavn og den
danske i Stockholm sine Hoffer. I fuld Tro til Overenskomsten
med Rusland havde danske Tropper allerede besat Hamburg og
endog deeltaget i Fiendtligheder mod de Franske. Hurtig maatte
nu Systemet atter forandres; og det kunde skee med Slagets
Hurtighed efter en Regjerings Vilje, som ikke var vant at spørge
efter den offentlige Mening og i et Land, hvor den er saa sondret
og lidet kraftig som i Danmark.
Til Napoleons stigende Vaabenlykke knyttede sig nu det sidste
Haab om at kunne bevare Norge for Danmark. Paa tydsk Slag
mark skulde den gamle Forenings Skjebne afgjøres. Didhen maatte
al Magt og Opmærksomhed vendes, og Norge atter overlades til
sig selv indtil det i Tydskland var afgjort hvem der kunde diktere
Europas nye Forhold. Men hvorledes overlade dette Land, som
man nylig havde betragtet med saa mistænkelige Øjne, og som
var bragt Fortvivlelsen nær ved det foregaaende Hungersaar og
ved Tilintetgjørelsen af sin før saa overordentlig stærke Skibsfart,
paanær den, for Aanden i Regjeringens Politik langtfra gavnlige
med de engelske Licenser, — hvorledes overlade dette Land til
sig selv, til Fortvivlelsens dumpe Gjæring, uden at sætte det
under Ens Øje, som i ethvert Tilfælde vilde varetage Danmarks
Interesse der som sin egen? Saaledes maatte da Arveprindsen
Kristian Frederik afsted til Norge som Statholder og komman
derende General, afløsende Prindsen af Hessen, som skulde over
tage Kommandoen over Armeen, der skulde dække Holstein, og
operere sammen med den franske. Ti Dage efter hans Ankomst
til Norge viste den engelske Admiral Hope sig i Kjøgebugt med
en Flaade, hvorfra den svenske Hofkansler Wetterstedt og de
engelske Befuldmægtigede General Hope og Gesandten Thornton,
understøttede af den russiske van Suchtelen, endnu engang med
Krigstrudsler afæskede Afstaaelsen af Norge og først og fremst af
det Nordenfjeldske. De fik et bestemt Afslag inden de 48 Timer,
Parlamentæren, Thornton, vilde bie paa Svar. Danske Tropper
havde allerede forenet sig med de franske, og Præsident Kaas
befandt sig paa Vejen til Napoleons Hovedqvarteer i Dresden,
uden at have ladet sig opholde af Insinuationer, som siges at
være ham gjorte paa Gjennemrejsen i Altona, hvoretter de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>