Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.230
Dølen but. „Men nåar I ikke har Korn, kan Ida ikke spise
Kjød?" „Vi har forlængst maattet slagte det Meste af vort Fæ
for Fodermangel." „End Mose da og Bark? „Vi har ikke meget
ai det heller igjen." Og Dølen vendte sig med et taarebristende
Aasyn ligesaa hurtig bort og forsvandt i Folkemængden, som Prind
sen, med Ulyst til at spørge videre efter Folkets Tilstand, ilede
tilbage i Balpavillonen. Han havde dog ikke ganske forgjæves
aflagt dette Besøg udenfore : en fattig Bondepige i sit første Blom
ster havde tiltrukket sig hans Opmærksomhed ; og at hun kort
efter blev en af de Flere af det smukke Kjøn, som forsødede
ham hans Ophold i Norge, det havde han eunuchagtige Omgivelser,
som sørgede for. Disses Valg, forsaavidt som de tilhørte hans
Private, var ogsaa i det Hele lidet skikket til at give hans lagt
tagere nogen stor Mening om hans egen Gehalt. Hans nærmeste
Fortrolighed nød saaledes en ung Lieutenant Schwarz, en Kjø
benhavner-Dandy af den ægte Sort, som Normændene ikke kunde
udstaae ; og der var i hans inderste Cirkel ikke een Personlighed
at opdage, som kunde lade slutte til, at han satte nogen særdeles
Priis paa aandige eller moralske Fortrin.
I de første Uger af August foretog Prindsen en Inspektionsreise
nedover Vestlandet til Kristianssand, der ogsaa yder et Par Træk
til hans Karakteristik. I Tønsberg fik Grev Wedel, i en Samtale
under fire Øine, Anledning til at kaste et Blik i hans Sjel, som
kun bekræftede de Tvivl, han nærede om dens Udrustning til at
imødegaae de krigerske Storme, som ikke længe kunde udeblive.
Greven foreholdt Prindsen Nødvendigheden af at benytte Kron
prindsen af Sveriges Fravær med Armeen i Tydskland til ved Krigs
udbruddet at tåge Initiativet ved et Indfald i det blottede Sverige.
Prindsens Svar var ikke langtfra at lade sig betegne ved at han
blegnede ved den blotte Tanke. Der var mindre vovet, og dog
en vis krigersk Glands vundet, ved ogsaa paa denne Reise over
alt at mønstre Tropper og Borgerbevæbninger og ved i Lyngøer
Havn, hvor Rigernes sidste Fregat Najaden Aaret iforvejen var
bleven ødelagt af Engelskmændene, ifølge en af Datidens noget
bombastiske Efterretninger om hans Foretagender, at „skjænke
de hensovede Tappres Minde den fortjente taknemmelighedsfulde
Erindring." Dette skal formodentlig betyde, at Svada heller ikke
svigtede sin Yndling ved de 75 faldne Sjøkrigeres Mæle, skjøndt
det da er at forundre sig over at Ordene, mod Sædvane, ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
