Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 11. 303
noget sikkrere at stole paa, end paa deres egen Taalmodighed
og Udholdenhed.
Datids Blade ere ogsaa fulde af Vidnesbyrd om, at Normændene
vare rede til hvilkesomhelst Opoffrelser for Fædrenelandet. Ingen
Kjerne er dog uden Bitterstof. Hiin Mistro til Kjøbmanden var
kun en saadan Bestanddeel i den sunde Kjerne af Patriotisme,
Folkets Hjerte omsluttede. Med Beredvillighed bar Bonden
Tyngden af de overordentlige Transporter, Troppebevægelserne
førte med sig, baade da de til hans Forundring i lilmarscher
rykkede mod Grændsen, mens det hedte, at der var „Fred i
Norden", og under deres Ophold paa Østlandet. Throndhjemmerne
aabnede den Række af Subskriptioner i Valuta, som hædrede
saamange norske Byer og Bygder, og man saae endog Forslag om
at lade ikke blot Kirkesølvet springe, men endogsaa hvad Sølvtøj
man havde, Uge indtil den Yderlighed, at ved Gjæstebud skulde
hver Gjæst føre sin eneste Sølvskee med sig. Subskriptionen til den
i Februar udsatte Præmie for den bedste Afhandling om Norges
tilkommende Regjeringsform var allerede først i Marts stegen saa
betydeligt, at Præmien for den bedste kunde fastsættes til 6000 Rdlr.
D. C., eller 1000 Rbd. N. V. og for de to næstbedste til respektive
2000 og 1000 Rdlr. D. C, og det manglede ikke paa Penne , der
i Stilhed arbeidede paa at give Norge en Konstitution.
Forøvrigt raadede der, efter en Samtidigs Vidnesbyrd, af oven
antydede Grund, kun liden Aabenhed i den selskabelige Diskussion
paa denne Tid. I offentlig Tale eller Skrivt maatte man ikke
vente at høre anden Mening om Kristian Frederik og hans lid
end Mængdens, nemlig, at han med Selvopoffrelse og Fare op
rigtigen vilde knytte sin Skjebne til Norges, og at dette ikke
noksom kunde forskylde ham denne Ædelmodighed. De, der
ikke vilde sværge paa Oprigtigheden heraf, der i hans Udet be
skedne Udtryk, at det var en Guds lykkelige Tilskikkelse, at han
var i Normændenes Midte, saae en Overvurdering af sig selv og
Ringeagt for Folkets vaagnede Blik, og egne Kræfter, og som i
hans selvgivne Navn af „Odelsbaaren" , hans ivrige Forfegten
af sin Thronret i Mødet paa Eidsvold, ja selv i den politiske
Operation med Eeden, øinede kun Forfølgelsen af en selvkjærlig
og har holdt længe ved der. Regjeringen begik den Feil, ikke at forbyde
denne Handel, da den rette Tid dertil var, nemlig da England gjorde den
første Indskrænkning i Norges Aktivitet deri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
