Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 11. 333
Christensen, Løvenskjold, Cloumann, Huvestad, Dahl, Mørch, Wedel-
Jarlsberg, Blom, Apenæs, Lemsland, Jaabech, Wulfsberg, Jacob
Aall, Grøgaard, Lilleholt, Fleischer, Jørgen Aall, Bryn, Lande,
Cappelen og Heidmann, hvoraf flere udtrykkelig erklærede, at de
besvarede Qvæstionen saaledes uden TiUæg. Under Debatterne
før Voteringen havde Wergeland paabegyndt Oplæsningen af en
vidtløftig Afhandling om den bedste Regjeringsform. Afbrudt
først af Nogles Raab: „Til Sagen!" og siden, da han paa Præsi
dentens Opfordring vedblev, ogsaa afbrudt af Denne med den
Bemærkning, at man maatte fatte sig kortere, kom han ikke til
ende dermed. Han voterede nu, da Touren kom til ham, saa
ledes: „Jeg stemmer for, Norge bør være et indskrænket og
arveUgt Monarki. Regenten fører Titel af Konge, saafremt Staten
har Evne til at soutenere dette Navns Værdighed og tillige sin
Uafhængighed. Riget bør være udeleligt." Ligesom de næst
Foregaaende 21 ikke havde erklæret sig angaaende Statsover
hovedets Titel, seer man, at denne Repræsentant udtrykte sig
betingelsesviis , og Repræsentanten Moses voterede: „Norge bør
være et indskrænket arveligt og udeleligt Rige, og dets første
Embedsmand bære Titel af Regent." Hounts vidtsvævende Votum,
hvortU Repræsentanten Hansen ira samme Amt havde holdt sig,
lød : „Norge skal være et indskrænket og udeleUgt Monarki ; Re
gjeringen skal være arvelig, men, skulde Thronarvingen mangle
de fornødne Naturanlæg, og af den lovgivende Magt, ved 3de
gjentagne Dekreter, erkjendes uduelig, bortfalder hans Arveret,
og en anden Prinds af Blodet konstitueres. Naar Qvæstionen
om Regentens Titel kommer i VentUation, bUver mit Votum : Re
genten skal kaldes Konge." Rein og OberstUeutenant Stabell
besvarede Qvæstionen med Ja, og forbeholdt sig Tillæg, og til
Stabell henholdt Melleby og Møller sig. Ifølge Stemmefleerheden
for Falsens Votum, blev Iste Grundsætning overeensstemmende
med dette. De følgende 9 Grundsætninger bleve antagne efter Ud
kastet efter mindre vidtløftige Debatter. Ved den 2den erindrede
Christie, at den vel ei kunde forstaaes saaledes, at Rigsforsamlingen,
men en Kommittee af Lovkyndige, skulde forfatte Lovene, hvortil
Repræsentanten fra Østerriisøer gav en Reminiscenz fra Frankrige
tilbedste, idet han bemærkede, at det burde skee ved et lov
givende Korps, hvilket man naturUgviis fandt laae i Grund
sætningen selv. Kapitain Holck vilde, at den miUtære Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
