Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 11. 355
kade-Erklæring mod Norge tiUands og tilvands, hvorefter ethvert
Skib, bestemt did med Krigsfornødenheder eller Levnetsmidler,
skulde priistages, og andre Ladninger afvises fra Landet 1.
Men da Efterretningen om at der var lagt Embargo paa de
norske Skibe i Danmark kom til Rigsforsamlingen og forbausede
den og truede med at tiUntetgjøre den sidste Rest af en Sympa
thi, som Prindsen havde saameget Brug for ved det indviklede
Stykkes Slutning, fik hans Nærmeste travlt med at gjøre den
Mening gjældende, at hiin Forholdsregel kun var tågen for et
Syns Skyld og foråt sætte Blaar i Sveriges og Magternes Øjne.
Hvorom Alting er, uagtet Kristian Frederiks tilsyneladende Aaben
hed, var det højst misligt med RigsforsamUngens Kjendskab til
Rigets poUtiske Stilling og Mulighed foråt kunne beholde den
dekreterede Selvstændighed og den Konstitution, den var i Be
greb med at give det. Privatbreve, Rygter og hvad Regenten
behagede at give til Priis vare de eneste irrende Lys i det Mørke,
den nu selv havde bundet sig til; og til Borddiskurser indskræn
kede sig nu RigsforsamUngens Viden og Indflydeise med Hensyn
til den ydre Politik.
Et Bevus paa, at Prindsregenten ikke lod den vide meer, end
hvad han troede den kunde have godt af, var den Taushed han
iagttog om Sendebudet til England, Konferentsraad Ankers sørge
lige Skjebne, hvorom han dog var underrettet, nemlig at han
virkeUg var bleven heftet i London for Privatgjæld efter det
uheldigste Udfald af sit Ærinde hos Ministeriet. Det hedte tvert
om, at han, efter vel udført Hverv i England, nu befandt sig hos
de allierede Monarker i Frankrig. Rygter i mindre opmuntrende
Aand turde ikke troes; de hedte svenske og opdigtede. Et sagde
endog, at Regenten havde hemmeligt Løfte om Hjælp fra England,
og det fandt i den almindelige Mening Bestyrkelse i de engelske
Krydseres liberale Adfærd mod de Kornskibe, som søgte Norge.
I Marts havde Englænderne selv bragt Tilførsel til Bergen ; April
Maaned igjennem hindrede de ikke alene ikke denne Fart, men
underrettede endog mangen Kornskude om hvor der var svenske
Kapere at befrygte; og i Mai, da de svenske Krigsskibe kunde
stikke i Sjøen, vedblev de fremdeles at begunstige Norges For
1 Den blev bekjendt, men ikke ved nogen officiel Publikation, saavidt det
lader sig see af Aviserne. Af den franske Monitør for 30 April sees, at den
er bleven meddelt det danske Departement for de udenlandske Anliggender.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
