Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.358
Koldt hos ham, hvorefter han da ringede. Under Tjenerens Fra
vær gik Prindsen pludselig hen til Biskoppen, greb begge hans
Hænder, og udbrød med dyb Rørelse : „Kjære Hr. Biskop, bed
for mig! Jeg er saa uroUg, og føler det store Ansvar jeg har
paataget mig," hvortil Bech da svarede med Beklagelser over at
finde Hs. Højhed i en saa nedtrykt Sindsstemning og med en
Opmuntring til at overlade den Sag, han havde paataget sig, til
det guddommelige Forsyn. Først længe over Midnat skildtes de
ad, og Prindsen bevidnede da Bech sin Tak for hans Nærværelse,
der havde virket beroligende paa ham. Sandsynligt er det al
tid, at det, der egentlig trykkede Prindsregenten var de mørke
politiske Udsigter udenfor Norge, som han skjulte for Rigsfor
samUngen og Folket under et glad Ansigt. Vi have idetmindste
i denne lille Scene seet ham i et oprigtigere Øjeblik, og han maa
ikke have havt faa, omend kun oprigtige mod sig selv. Da han
ikke letteUg, for sit eget Spils Skyld, skulde have vovet at med
dele Rigsforsamlingen de frygt- og haabløse politiske Forhold 1,
maatte Dagens Beslutning være ham kjærkommen, om han end
maatte tilstaa for sig selv, at de frie Hænder, denne frivilUge
Renonceren overlod ham, kun var Galgenfrist, og at den ikke
alene ikke vilde være bleven fattet, om Rigsforsamlingen havde
været underrettet om Tingenes sande StiUing, men at denne vel
endog da havde grebet Styret selv i de Anliggender, erklæret
sig suveræn og permanent indtil Fædrelandet var bleven frelst,
1 Paa Lord Hollands Spørgsmaal til Ministeren Liverpool, i Overhuset den
29de April, og Mr. Wynnes i Underhuset, om nogen Beslutning vedkommende
Norge var fattet i de antagne Grundprinciper for en almindelig europæisk
Fred, erholdtes det Svar, at Ministeriet ikke fandt nogen Grund til at fordølge,
at der var givet Befaling til at blokere alle norske Havne, saafremt dette Land
vedblev at modsætte sig Opfyldelsen af de Traktater, der sikkrede dets Ind-
lemmelse under den svenske Krone. Paa den Fatumsmæssige Myndighed, hvor-
med det engelske Ministerium dengang troede at kunne omtale det gamle Rige,
paa hvis Konges Sværd Englands Skjebne engang havde vaklet, kan følgende
Artikel af Monitøren for 28de April tjene: „I Underhusets sidste Møde spurgte
Hr. Whitebread, om Øen Guadeloupe, i den nylig sluttede Traktat med Frank-
rige, var forbeholdt Sverige, og om Regjeringen agtede at anvende Vaaben-
magt, foråt bringe Norge under svensk Herredømme. Lordkantsleren svarede,
at i den nævnte Konvention var Øen Guadeloupe ikke omtalt. ..Forresten,
tilføjede han, kan denne Øes, saavelsom Kongeriget Norges Skjebne, være af-
hængig af yderligere Forhandlinger, og indtil den Tid er det ikke passende, at
gjøre den til Gjenstand for offentlige Diskussioner."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
