Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 11. 393
og det Følgende vil afgive Vidnesbyrd om, at hans Yttringer ikke altid udholdt
Billighedens og Fornuftens Prøve. Hans Animositet imod Kronprindsen af Sve
rige indgav ham Forslaget om den Klausul, at Norges Konge altid skulde have
bekjendt sig til den lutherske Religion, og i den Tale om Udstædelsen af de
14 Millioner Rdlr., der formedelst sine oratoriske Egenskaber beklappedes af
selve Modparterne, slumpede den Bommert ind : „lader os ikke glemme, at det
er 14 Millioner Treskillinger, vi bevilge." Deri, skjønt han ikke dividerede
rigtigt, stak jo netop Ulykken.
Pag. 314.
Provst Schmidt er der skeet Uret. Han skal have elsket Norge oprigtigt,
og altid have bevaret denne Følelse efterat hans Forfængelighed og Pirrelighed
havde bragt ham til at ombytte det med Danmark. Han besøgte det et Par
Gange, og skiltes sidste Gang derfra med Taarer. Som politisk Poet duede han
ikke meget. Hans elegiske Muse lignede da en ellers blid Pige, der med en
raa og forkjølet Stemme vU agere mandhaftig Politikus imellem Mandfolkene.
Pag. 315.
Ordet „Gironde" om det saakaldte Wedelske Parti passer ikke, nåar man
blot vil erinde, at de franske Girondister dekapiteredes og deporteredes, medens
de Norske, som gives dette Navn, ophøjedes paa mange Maader. Ordet er
brugt om de Moderate, om dem, som vilde undersøge og akkordere, og saaledes
i Modsætning til „det falsenske Bjerg" o : til den Majoritet, som vilde modtage
Indbruddet af Udlandets Magt med en allerede færdig Konstitution i den ene
og Sværdet i den anden Haand og med en allerede keiset Konge under det
røde nationale Banner.
For mindre end et Aar tilbage havde den tydske Kritiker August Wilhelm
Schlegel 1, Shakespeares og Calderons berømte Oversætter, der før havde
opholdt sig en Tid i Stockholm, og nu i Aarene 1813—15 fulgte Kronprindsen
af Sverige som hans Sekretær, i en af sine politiske Brochurer vovet at er
klære, at et saadant Foretagende, Norges Selvstendiggjørelse, vilde være til
fredsstillende for Sveriges Fordringer. „Diese Zwecke (des Schwedens) — siger
han i sin Betrachtung ueber die Politik der dånischen Regierung 2 — wurden
ebenfails erreicht werden, wenn Norwegen sich in eine Republik umgestaltete,
oder sich einen eigenen Konig wåhlte, und hiemit wurde Schweden ohne Zwei
fel vollkommen befriedigt seyn." Men nu vare Fordringerne stegne. Norge
maatte efter Falsens og Majoritetens Mening, om det end gik det galt i Krigen,
som disse vilde have ført paa svensk Grund, være i Besiddelse af en fri For
fatning, hvis det vilde vente gjennem Akkord at beholde Noget, som kunde
fortjene Navn deraf.
Pag. 315.
Det Wedels «Arbeide før Bruddet paa at see Fædrelandet befriet" blev
ogsaa tillagt en mere egoistisk Tendenz. Den forrige Regjering havde Øje med
de saakaldte «wedelske Jægere" i 1808—9, og tillod ikke at Korpset blev for
talrigt.
1 Forfatter af Angrebsskrivtet paa Napoleon og Danmark. „Sur le systéme continental".
8 Besvaret paa Fransk af den Danske Geheime-Legationsraad Manthey, og Svaret oversat under
Titel: „En Svenskes Sendebrev til Herr A. W. Schlegel, Genimand, for Tiden i Hs. kgl. H. Kronprindsen
af Sveriges Sold".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
