Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 11. 395
och myndigheten af en Nordisk National-Representation åt en, åtminstone i
formen, turkisk Janitschar-Forsamling."
Pag. 319.
Denne Herre var Etatsraad Adler, som Prindsregenten for fuldt Alvor vilde
skulde have Sæde i Rigsforsamlingen; men Sverdrup var det navnlig, som fik
ham derfra, ved reent ud at sige Hs. H. at Sligt dog vilde have et altfor galt
Udseende af Spioneri.
Pag. 325.
Reglementets § 15 var et Amendement af Blom.
Pag. 326.
Optegnelserne bemærke, at «Grev Wedels Tale bidrog meget til at Stem
ningen mod Wergeland, i Anledning af hans Tale den 12te April, forbedredes.
Prindsen vidste ved sine Spioner strax hvad der var foregaaet, og admirerede
Wedel for den Vending han gav Sagen."
Pag. 328.
Under Overvejelserne om Konstitutionskommitteens Antal var der ogsaa
Meninger for 21. Til Medlemmer deraf havde Falsen 95, Sverdrup 97 og Wedel
60 Stemmer. Sverdrup var Forfatter af Takadressen.
Pag. 330.
Christie mente om denne svenske Avis eUer rettere Note, at den var falsk
og trykt i Kristiania, fordi deri fandtes „æ" og „ø", hvilke Typer ikke ere
svenske.
Pag. 334.
Sverdrup og Wergeland gjorde dog ikke de stakkels Jøder saa stor Uret,
som sagt er. De yttrede blot Frygt for at de saakaldte ..Pidskebaandsjøder",
Jøder, som de formodentlig kjendte fra Kjøbenhavns Gader som skakkrende
med Baand til de i sin Tid brugelige Nakkepidske o. s. v., eUer at overhovedet
blot Skakkrejøder skulde blive dem, der vilde gjæste Landet.
Pag. 350.
En Strofe i den Schmidtske, med «megen Fryd og Gammen modtagne"
Vise begynder:
Efterat den var bleven sjungen ved Prindsens Bord, spurgte Grøgaard For
fatteren, hvem disse Rænkesmede dog vare. «Det har Ingen Ret til at spørge
mig om," mente Autor.
«Men Visen er jo publik, saa Enhver dog har Ret til at recensere den, og
da Ingen er nævnt, opfordrer jeg Dem til at sige hvem De da har meent."
«Jeg mente" — stammede Schmidt — «de Svenske".
«Gratulerer, gratulerer!" lo den lunefulde Grøgaard, «skjøndt De nok vil
sande med Moreau, at det er vanskeligt at retirere med Honnør."
Ved dette Taffel, sige Optegnelserne, cirkulerede under Jubel og brusende
Musik en heel Deel politiske Skrøner. „Pontecorvo", hedte det, vil ikke meer
til Sverige, da det er ham for koldt. Han vil oprette sig en Throne i Syden.
«Lad Rænkesmedens hæse Skraal
kun stedse spaa Ulykker!
Hver ægte Normand har et Maal,
som Mundsveir ei forrykker."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
