Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111. 3
under dets forestaaende Prøvelse i Plenum. Rigsforsamlingsmæn
dene i Forsamlingsværelset havde imidlertid faaet et tilstrække
ligt Konversationsemne i hiin Begivenhed, der øjensynlig kunde
have den betydeligste Indflydelse paa Norges Skjebne. Men
hvilken? Jo, een var vis, og lod sig strax opdage i de mørke
Støvskyer, som nu, efter Kolossens Fald, drev over Verden : det
vrede Pennestrøg i Fontainebleau adskilte Norge endnu vissere
fra Danmark end Edmund Bourkes og Wetterstedts siirlige Træk
under Kielertraktaten. Den haanlige Blækkladd paa Lappen,
hvorpaa Napoleon rablede Frasigelsen ned, var det sorte Parce
segl paa, at Norges Adskillelse fra Danmark var bekræftet med
al Udenverdenens Begivenheders og Konjunkturers Magt1. Kun
i den fjerne Fremtid, naar nye havde dannet sig, var der endnu
en Mulighed for en Gjenforening — ikke at øine, men at tænke,
om saadant endnu engang kunde times Norge, saaledes som dets
kaarne Mænd nu havde laget det. I korteste Udtryk bestod
ogsaa disse Mænds politiske Karakteerforskjel deri, at Nogle af
dem hadede og frygtede Tanken om en Gjenforening og derfor
troede den mulig, medens de Andre foragtede den eller dog be
handlede den med en Ligegyldighed, som om de ansaae den for
umulig. Det var naturligt, at Prindsregentens Omgivelser, saavel
som Andre udenfor Rigsforsamlingen , der virkelig ønskede og
haabede en Gjenforening, og som skulde have seet den i et nær
mere Perspektiv, om ikke hiint Napoleons Pennestrøg var kommet
ivejen, maatte have meest tilovers for sidstnævnte Rigsforsamlings
karakterer; thi disse havde idetmindste ingen Betænkelighed ved
det første Skridt til Muligheden af hiin Tankes Virkeliggjørelse i
Tiden : Kristian Frederiks Kongevalg. Og i hans Partisaners Øine
1 Madame Stael-Holstein siger i sin Appeal to the nations of Europe, tvith
sonte historical and statistical fragments relating to Norway: Den for Sverige
saa høist ønskelige Erhvervelse af Norge er bestemt og udelukkende den, som
vilde give Napoleon meest Forargelse, og den han mindst vilde samtykke i,
saalænge han kunde modsætte sig den. Hvorledes vilde Han vel nogensinde
samtykke i, at Uafhængigheden af en Regjering, som allerede ligger for langt
udenfor hans Magt, saaledes befæstedes, Han, hvis første Statskunst bestaaer
i, efterhaanden at berøve enhver Stat al Uafhængighed , og tvinge den til at
tåge Deel i fremmede Krige, endog der, hvor det ligefrem strider mod dens
egen Fordeel? Naar vilde han samtykke i, at Sverige fik en mere udstrakt
Søkyst, og derved mere Grund til at undgaae Uvenskab med England? — Aldrig" !
Se ogsaa Anm. Pag. 356 i 2det Hefte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
