Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger — Oplysnings-skrifter.8
ved Rigsforsamlingens Lov hjemlede, Afskrivt eller Attest kunde
dokumentere, ikke at have lagt Skjul paa sine Kommittenters
Ønske." Efter dette oplandske Forslag vilde det dog ikke have
seet saa vel ud med Beskatningsretten, hvis Besiddelse dog vistnok
var deres fornemste Ønske. Denne var nemlig, efter Forslaget,
lagt i Kongens og hans Raads, et Nationalraads" , Hænder; og
heller ikke af dets mange originale Ideer vil man gjenfinde
synderligt i vor nu gjældende Grundlov.
Mere brugbart var der i Korens, paa Eidsvold forfattede,
Strøtanker, som derpaa beskjæftigede Forsamlingens Opmærksom
hed. Især udmærkede de sig ved den Religionstolerance, de vilde
have gjort gjældende, men tabte sig omsider i Spaadomme og
Drømme om en næranstundende fuldstændig skandinavisk Union
af alle tre Nordens Riger, hvis Kroner da skulde samles paa
Kristian Frederiks Hoved. Dennes Valg til Norges Konge skulde
være Grundlovbestemmelse , men naar hiin Union fuldbyrdedes,
skulde han kunne vælge sin Bopæl hvor han fandt det tjenligst.
I Lysgaards dernæst oplæste Forslag angaaende Adskilligt, Kon
stitutionen og Lovgivningen vedkommende," forfattet paa Hjem
stedet, spøgte ogsaa Tanken om en Dobbeltkrone, men Norge
skulde dog altid blive at ansee som Hovedrige, hvor Regenten
bestandig og uforanderlig burde have sin Residents". Alle tre
Forslag vare for Odelsretten, uden at dog Lysgaard foreslog den
sikkret som Grundlovbestemmelse. Det er vel neppe heller Lands
baade, at den er bleven det, omendskjøndt Lysgaards, den mægtige
og med Folkets Vilje saa velkjendte Dølekaxes Ord, naar han er
klærede Odelsretten efter Udstrækningen af Forordningen af
14de Januar 1771 for et Folkeønske, vel maatte staa til Troende
og have Vægten af Folkets eget Diktamen. Da ogsaa han, for
Kommittenternes Skyld, havde forlangt sit Forslag vedlagt Proto
kollen, findes i Rigsforsamlingens trykte Forhandlinger ogsaa ind
taget endeel dette vedheftede Bemærkninger med Hensyn til den
senere Lovgivning, hvorimellem da Ønsker om en Kjøbstad ved
Mjøsen, et Kanalanlæg fra denne Sjø til Kristianiafjorden , fri
Brændeviinsbrænden og Geistlighedens faste Gagering allerede
vise sig.
Paa det nærmeste vare allerede et Par Timer henrundne under
disse Oplæsninger, og endnu stod der et indsendt Skrivt, inde
holdende Forslag og Bemærkninger til en Konstitution for Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
