- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 5 : 1843-1845 /
27

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Norges Konstitutions Historie 111. 27
tcde, kleinmodige Minoritet, Erindringerne fra den 12te og 19de
April, Regenten og hans Partisaner under samme Tag, og saa
denne Tale holdt:
Jeg raader til og foreslaaer, at den sidste Klausul i denne §. ud
slettes, nemlig den: uden Storthingets Samtykke", og at det forbydes
übetinget, at Norges Konge antager nogen anden Krone.
Den Klausul synes at komme saa uskyldig og beskeden tilsidst, men
den er lumsk og farlig, og kan volde meget ondt. Gjenforening med
Danmark leder den til; altsaa til det vi af alt mindst maa ønske.
I gamle Dage var dette Folk agtet og berømt, dette Rige mægtigt.
Men hvad er det bleven i de Aarhundreder som ere forløbne siden
den sidste Haraldides Endeligt? Forarmet, forglemt, reduceret til en
Provinds, nei til en Koloni, hvor man vil opføre Toldboder til Indsamling
af Skatterne og Fæstninger til at kue de Skatteydende med, men hverken
Skoler eller Akademier eller Hospitaler eller Kongeboliger. Dertil skjæn
kede private norske Maend Lokalerne. Sine Nederlag betalte man med
norske Provindser, og sine sidste med hele Norge. Lemlæstede og ud
suede har man kastet os fra sig. Lad nu endelig Norge vorde selv
stændigt, lad Aareladningerne ophøre, og Riget beholde sit Blod inden
i sig, da vil man see med hvilken Spændekraft det vil udvikle sig og
hæve sig i alle Dele.
Have vi nu flere Aarhundreders Erfaring for os om den danske For
enings Skadelighed, skulle vi da ikke ved alle mulige Midler hindre
dens Fornyelse, eller skulle vi ikke vogte os og med al mulig For
sigtighed bortskaffe Alt, som kan gjøre den mulig, og følgelig ogsaa
bortskaffe bemeldte Klausul: uden Storthingets Samtykke"?
Man siger: hvad kan det skade, at de Ord staae der? Storthinget
vil dog vist aldrig samtykke i en Gjenforening; det er altfor meget
imod Folkets Villie. Hvad kan det skade? Jeg spørger: hvad kan det
nytte? Alt unyttigt maa bortskaffes af vor Grundlov. Alt unyttigt maa
bortskaffes af vor Statsforfatning baade i den ene og anden Henseende.
Vil man ikke, at Storthinget skal samtykke, saa maa man heller ikke
give det Lov at samtykke. Ansaae man det ikke for muligt, at Stor
thinget kunde samtykke, saa havde man heller ikke anseet det for
hensigtsmæssigt at paahænge Paragrafen denne forræderiske Sætning.
Hvo kan tvivle paa, at dens Ophavsmand jo har tænkt sig, at den Tid
kunde komme, da en Gjenforening ikke blot blev mulig, men endog
ønskværdig? Ja hvo veed, om den ikke just skylder Ønsket om en
Gjenforening sin Tilværelse, og om den ikke netop er sat der, forat
gjøre en saadan Reunion mulig?
Saaledes slaaer man en Jernring i Siden paa et Fartøi. Den hænger
der uden at nogen lægger Mærke til den, uden at den synes at gjøre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-5/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free