Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111. 31
er umuligt for nærværende Forsamling at forudsee alle de Tilfælde, som
kunde gjøre en saadan Indskrænkelse farlig for Samfundet Hverken
denne eller andre Bestemmelser, der ikke kunne betragtes som Grund
love, hvis uforanderlige Værd igjennem alle Tidsaldre er bleven erkjendt,
bør gjøres saa urokkelige, at de jo kunne modtage de Modifikationer,
som Tid og Omstændigheder , Landets Tarv og forandrede Kultur
tilstand maatte gjøre fornødne.
Ligesom en saadan absolut Lov vilde være farlig, saa vilde den og
indeholde en direkte Modsigelse mod Konstitutionens Aand. Efter
Kommitteens Forslag vil rimeligviis nærværende Konstitution kunne
underkastes Modifikationer. Rigsforsamlingen, som ikke tiltroer sig den
Viisdom, at kunne i et stakket Tidsrum træffe en uforbederlig Norm
for Stats-Styrelsen, som tæller flere forstandige end i Stats-Politiken
erfarne Mænd blandt sine Medlemmer, forbeholder tilkommende For
samlinger at fuldende det nærværende Værk, der umuligen nu kan
modtage den høieste Grad af Fuldkommenhed.
Jeg foreslaaer altsaa, at den 28de §. maa beholde sin nærværende
Form".
Unegtelig var der mere Frihed for Nationalrepræsentationen i
den Bestemmelse, Aall forsvarede, men visselig der var ikke
mere fjernsynet, efter Menneskene, som de ere, afpasset, og efter
Sandsynlighederne beregnet Klogskab og heller ikke mere sand
Omsorg for Nationens Selvstændighed, end der laae i Wergelands
Amendement. For de Sympathier, som endnu ikke vare ud
slettede af Aalls bløde, i sin Struktur mere danske end norske,
Karakteer, hvori de havde furet sig dybere ind end hos de fleste
andre Nordmænd, havde Tanken om en Gjenforening med Dan
mark, med Behold af den fri Forfatning, heller ikke det afskræk
kende, som for hans Modstander i denne Sag. Til hans Yttring
om den mulige Lykke, der kunde ligge for Norge i Kongens Er
hvervelse af et andet Rige, bemærkede ellers Rein, at det var
vigtigere, at Landet blev regjeret vel, end at dets Konge regje
rede over Meget, hvilket Sidste ialmindelighed var til Hinder for
det Første. Han troede derfor ikke, at enhver Udvidelse af
Riget kunde være ønskelig. Diriks bemærkede, at man ved de
Ord „eller Regjering" havde havt Hensyn til den mulige Erhver
velse af Lande, som just ikke vare Kongeriger, saasom Fyrsten
dømmer, Provindser eller Kolonier, hvis Besiddelse kunde være
nyttige for Riget og dets Handel.
Men Ængstelsen for en Gjenforening med Danmark havde talt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
