Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111. 41
Kapitain Schønheider, gjør sig klar til at gaa under Seil. Og
virkelig der bevæger den sig udåd Skibsløbet. Arenfeldt sender
et skarpt Skud over den fra et af Odderøens Batterier, hvorpaa
Schønheider kalder Besætningen, der paa Faa nær bestod af Nor
mænd, sammen, og underkaster sig dens Mening. Mellem disse
var der ingen Dissents ; om faa Minutter ligger Allart mellem de
andre Brigger, og Kapitain og Næstkommanderende gaae iland,
for siden at blive førte ned til Danmark ligesom alle de danske
Sømænd, der satte sig i samme Kategori. Det nye norske Flag
tonede fra samtlige Orlogsfartøjer, hilset af disses nu purificerede
Besætning; og da Etterretningen herom kom til Kristiania, ud
stedte Regenten sin Parolbefåling :
Idet jeg herved høitideligen erkjender Hans Majestæt Kongen af
Danmarks Ejendomsret til de i Norges Havne nuværende Orlogsbrigger,
hvilke ved Fredstraktaten til Kiel ei afstodes til Sverig, erklæres lige
ledes: at denne til Norges Forsvar uundværlige Søstyrke, indtil videre,
er tågen i norsk Tjeneste , og vil saaledes føre norsk Flag og Vimpel.
De danskfødte Officierer og den danskfødte Besætning skulle snarest
muligt overføres til deres Fædreneland; Kapitain Fasting overtager
Kommandoen over Kongeriget Norges bevægelige Sømagt og øvrige Sø-
Defension, hvilken Kommando den kgl. Danske Kontreadmiral O. Ltitken,
savnet og høiagtet af alle Norske Søkrigere, har nedlagt.
I Kristiania etableres et Søkrigskommissariat, til hvis Chef Kommandør
Jens Schou Fabricius herved udnævnes, og hvis Organisation nærmere
skal anordnes".
Om denne Begivenhed yttrer ellers Kristian Frederik sig saa
ledes i en Skrivelse til Kongen af Danmark af 18de April, hvor
med han oversendte Brocks og Arenfeldts Rapporter:
Ihvormeget Jeg havde imod at udøve Saadant imod danske Sø-
officerer, saa troer jeg dog, at min Handling var en uundgaaelig Følge
af deres, paa streng Filosofi grundede, Vægring, og at de selv maatte
ønske Saadant, for at retfærdiggjøre, at de ei kunde udføre Befalingen
at bringe Briggerne ned. — Selv det med Briggen Allart Forefaldne giver
et fyldestgjørende Beviis paa, at Officererne ei imod det norske Mand-
skabs Vilje formaaede at afseile med Briggerne. — Det modsiger tillige
ethvert Paafund om stedfindende Overeenskomst imellem Mig og Deres
Majestæt angaaende Briggerne, og i denne Henseende vil De ei fortryde
paa hvad der er hændt. Overhovedet beder Jeg Deres Majestæt at
tænke Sig i Mit Sted, og De vil indsee, at Jeg ikke kunde handle
anderledes".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
