Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111. 47
Hersleb Hornemann oplæste og vedlagde et motiveret Forslag
om saadant Tillæg til §’en: De Adelen hidtil tilstaaede arvelige
blandede eller personelle Forrettigheder forplantes ikke paa de nu
værende adelige FamiliersDescendenter, der efter denne Tid fødes".
Omsen mente, at Afgjørelsen af Adelsspørgsmaalet burde hen
staae til en kommende Nationalforsamling, og at Kommitteen
havde forbigaaet at fatte endelig Bestemmelse i denne Sag, fordi
den da ogsaa havde maatte indlade sig paa andre Privilegier,
saasom Laugene, Saugbrugsprivilegierne o. s. v.
Sverdrup yttrede, at enten vare Adelsrettigheder erhvervede
for Penge, eller meddeelte som Belønninger for udmærkede For
tjenester af Staten. I første Tilfælde vilde det være uretfærdigt
at gjøre Indgreb deri, og i sidste idetmindste meget übilligt.
Provst Schmidt var af den Formening, at ingen anden Rang
eller Udmærkelse end den Embedet medfører burde finde Sted.
Adelige Forrettigheder burde ikke kunne forplantes, og betræffende
de blandede og reelle Forrettigheder, saasom Privilegier og Mono
poler, der indskrænkede Næringsvejene og Eiendomsrettens frie
Udøvelse, erklærede han, at det var ham udtrykkelig paalagt af
hans Kommittenter, at paastaae dem hævede, hvorfor han refe
rerede sig til, og maatte bede oplæste, endeel til Præsidenten
indleverede skriftlige Opinionsyttringer fra endeel af dem, nemlig
fra Modums Almue, over dette Punkt.
Fabricius erklærede sig ligeledes imod Rang og Titler, men for
Udmærkelse ved Ordener og Bibeholdelsen af Embedsrang. De
adelige Forrettigheder vilde han skulde ophøre med den første
Generation. Han oplæste ogsaa ved samme Leilighed en Betænk
ning over Udkastets §§. 41 og 42, der kunde ventes samme Dag
at komme under Behandling.
Rein indrømmede, at Ordener for vitterlige Fortjenester kunde
have sin Nytte, Bryn, at en militær Orden for udmærket personlig
Tapperhed især vilde være passende, og Kapitain Motzfeldt, at
den Omstændighed , at Ordener havde sin Oprindelse i meget
gamle Tider syntes at tale for deres Hensigtsmæssighed. Grø
gaard bemærkede, at der ikke lod sig trække nogen Parallel
mellem Militærordener og ældre Ridderskaber. Saaledes kunde
ikke Korsridderordenen ansees som en militær Fortjenesteorden,
men kun som en Forening til et vist Øjemed. Sverdrup sagde,
at Romernes Ege- og Laurbærkrandse dog maatte ansees som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
