Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.52
seqvent og etablere en Ulighed i Rettigheder, idet nemlig Besid
deren af slige Forrettigheder indrømmedes den fulde Benyttelse
deraf indtil de sildigste Slægter, medens Erhvervelsen deraf var
negtet enhver anden Statsborger. Denne Betænkning blev da nu
oplæst, hvorpaa Aalls Mening om de adelige Rettigheders For
blivende i de Familier, som nu besad dem, fik en uventet For
fegter i Wergeland.
Ingen Stand — sagde han — bør faae billig Grund til Misnøje med
Konstitutionen. Den unge Stat maa ei begynde med en voldsom Uret.
Paa nogen Maade at anfalde urgamle arvede Familierettigheder, som
Fædrene deels have tilkjøbt sig for deres Midler, deels erholdt som
Gaver af fordums Regentere, var en Fornærmelse af Ejendomsretten,
var en Krænkelse af Donationers og Testamenters Herlighed, var et
revolutionært Foretagende, der maatte lede, om vi vilde være konse
qvente, til en Kuldkastelse af alle Forrettigheder og Privilegier i alle
Ståender, af hvad Navn nævnes kunde. Men nu er det ikke Tid at
løsrykke det i vore borgerlige Forhold dybt rodfæstede, og ved revo
lutionære Voldsomheder at vække Misnøje, eller gjøre Prøvestykker,
der ligesaasnart kunde geraade Almeenvæsenet til Fordærv, som til
Fordeel. Derpaa maa lempelig forsøges i rolige Dage. —
Forgjæves troe vi os skaansomme og retfærdige mod de nulevende
norske Adelige ved at bestemme Privilegiernes Ophør til andet eller
tredie Led. At plyndre en Søn eller Sønnesøn er vist ikke at skaane
en Fader. Ogsaa vor ufødte Afkom interesserer os. Ogsaa mod den
have vi Pligter. — Privilegiernes Arvelighed udgjør uden Tvivl deres
største Herlighed".
Videre gjorde han opmærksom paa, at Adelen i Norge hverken
var saa stor eller saa privilegeret, at der var Grund til at frygte
den eller til at Staten kunde frelses ved dens Undergang. Hvad
enten vi særskilte eller / Forening med et andet Rige komme til
at sætte vor Konstitution i Udøvelse", var Taleren tilbøjelig til
at tro, det vilde være skadeligt at udrydde al indfødt Adel. Man
burde for Tiden ikke forlange meer, end at ingen nye adelige
Huse oprettedes, og at ingen ny Rang, Titel eller Orden skulde
medføre Fritagelse fra Statens Byrder eller fortrinlig Adgang til
dens Embeder. Paragrafen troede han derfor burde forblive
uforandret, hvorefter man kunde overlade til de tilkommende
konstitutionelle Magter, at hævde Lovgivningen med Hensyn til
adelige Sædegaarde og deres Skatydelser, samt til at forekomme
det af Bondestanden beklagede Indkjøb af Jordegods.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
