Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111. 55
Ingen personlige eller blandede arvelige Forrettigheder maae tilstaaes
Nogen for Fremtiden".
Adelsspørgsmaalets Opsættelse har sandsynligviis været Norge
tilbaade, først fordi dets uafgjorte status quo, som en Ulighed
mindre, kan antages at have lettet Overeenskomsten med Sverige,
og dernæst fordi dets senere Behandling og Skjebne har næret
og opretholdt Repræsentationens moralske og politiske Mod. Dets
endelige Afgjørelse i 1821 synes nemlig at danne omtrent en saadan
Epoche i Folkets Selvstændighed og konstitutionelle Liv, som den
første skudte Bjørn eller anden Tapperhedsbedrivt i Ynglingens.
Fra den datere Nordmændene en Opposition paa sine Storthing og
den iversyge Nidkjærhed, hvormed de have hævdet Selvstændig
heden.
Saasnart Udfaldet af Voteringen var bleven meddelt, reiste
Falsen [de Falsen) sig, og overraskede Rigsforsamlingen ved at
oplæse med bevæget Stemme en Erklæring af Dags Dato, hvori
han for sig og Afkom frasagde sig Adelskabet.
Denne Frasigelse lød saaledes:
Til Rigsforsamlingen paa Eidsvold!
Det er maaskee den ærede Forsamling bekjendt, at ogsaa jeg tilfældig-
viis er født Adelsmand : hvorlidet Værd dette Fortrin, om man saa vil
kalde det, har havt for mig, troer jeg de vide, som kjende mig; jeg har
aldrig været iblandt dem, som troe, at Fødsel kan meddele Fortjenester,
som man ellers mangler. Allerede for længe siden havde jeg frasagt
mig mit Adelskab, naar jeg ikke havde frygtet for, at et saadant Skridt
havde kunnet blive mistydet; Aarsagen, hvorfor det først skeer nu,
etterat Debatterne om denne Materie, ere endte, er ene den, at jeg ikke
ønskede Nogen skulde troe, at jeg vilde foregribe den almindelige Mening.
Man vil maaskee sige, at, da den Adel, jeg og min Familie er i Be-
siddelse af, for Øieblikket næsten ikke medfører noget Prærogativ, hvis
Afstaaelse kan være Staten til Gavn, saa kan det heller ikke kaldes nogen
Opoffrelse fra min Side, at jeg frasiger mig Samme. I denne Henseende
tillades det mig at forsikkre, at det heller ikke er min Hensigt, at min
Handling shal betragtes som nogen Opofrelse; min Adel være forenet
med Rettigheder eller ikke, saa vil jeg blot, fra nærværende Øieblik af,
Intet have forud for mine Medborgere, var det end blot i Navnet.
Jeg har derfor troet, her at burde fremlevere denne min høitidelige
Deklaration, hvorved jeg for mig og mine Descendenter aldeles fra-
skriver mig vor hidtil havte Adel med alle de Rettigheder, som dermed
kunde være eller blive forenede",
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
