Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111. 63
raaden højere Magt end Kongen. Overflødigheden deraf i streng
Bemærkelse, da Meningen af Ordene alle" og skulle" ikke kan
være tvivlsom, maa vel ogsaa indrømmes. Imidlertid forekommer
det dog, som om der alligevel er saa megen Kjerne i den Skal,
at den ikke burde have været bortkastet. Endskjøndt en Over
flødighed, er Kommaet dog ikke bare Fyldekalk (og det første
kan for Tydeligheds Skyld taales i Lovstilen ; det sidste ikke) —
kort, det hører til de Spiger, man før bør lade blive siddende
end tåge væk.
Forhandlingerne sluttede med Oplæsningen af en til Præsidenten
indleveret Skrivelse af Ilte April fra «adskillige Bønder i Trond
hjems Stift", der især gik ud paa at henlede Rigsforsamlingens
Opmærksomhed paa Nødvendigheden af at forøge Almueskole
lærernes Lønninger. Den var affattet i en ganske anden Aand
med Hensyn til Præsterne end de andre Andragender fra Al
muens Midte; men saa from Petitionen end var, vidste de i sin
politiske Uskyldighed dog ikke, om saadan Henvendelse kunde
være tilladt, hvorfor de ikke havde vovet at underskrive sine
Navne, haabende dog at Rigsforsamlingen vilde lægge Mærke til
Indholden. Den indeholdt ogsaa et Vink, som fortjente al Op
mærksomhed af Regjering og en kommende Lovgivning, nemlig
om at udlægge i Skoledistrikterne et Stykke Jord af det bene
ficerede Gods til fast Skolelærerbopæl. Det var ikke nyt, men
oftere af Nationen spildt paa den forrige Regjering. Begge Parter
vidste nok omtrent lige godt, at Oplysning er Frihedens Amme.
Falsen meddeelte derpaa, at det af ham den 4de Mai indleverede
Skrift, angaaende en Konstitution for Norge, var forfattet af en i
Danmark værende svensk Mand. Man vidste imidlertid baade
dette og hans Navn.
Det var Lørdagsaften efter en Uge, som i Arbeidets Udbytte
havde overtruffet Alles Forventning. Man havde arbeidet sig til
den Varme, hvori et Værk gaaer frahaanden. Præsidenten, en
af kirkelige Hensyn ikke synderlig anfegtet Jurist, tilkjendegav
ogsaa nu ved Sessionens Slutning, at flere Medlemmer ønskede
Forhandlingerne fortsatte til sædvanlig Tid Dagen efter (altsaa
omtrent under Prækenen) og dette fremsatte han da som Forslag.
Men det fandt Modstand. Præsten Hount fandt, at Rigsforsam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
