Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111. 71
Prøve paa Kundskab og Duelighed, skulde tilstedes Adgang til
norske Embeder.
Proponenten yttrede, at han, uagtet sin Frygt forat faae de
Fleste imod sig, dog vovede at fremsætte den Formening at
Kommitteeforslaget, om det übetinget antoges, idetmindste i det
første Tiaar vilde blive til Skade for Norge. Landet savnede
duelige Subjekter til at besætte dets Embeder. Efter et løst Over
slag udfordredes dertil aarlig 40 juridiske og theologiske Kandi
dater, og disse kunde Universitetet neppe i de første 10 Aar
fremskaffe, da der fra Kathedralskolerne i de sidste Aar neppe
nogensinde var dimmitteret flere end 25. Der var ingen Grund
til at antage, at dette Antal hastigen vilde betydeligt forøges.
Embedsmændenes hæse Raab om Mangel paa Udkomme, der
lyder over det hele Land," maatte, i Forbindelse med det Beko
stelige deri, afskrække Forældre fra at lade sine Børn studere.
Antoges §’en, maatte det enten indtræffe, at Mangel paa duelige
Subjekter tvang Kongen til et Brud paa Konstitutionen eller at
Landet fyldtes med uduelige Embedsmænd. Vigtigere var det,
at Embederne bleve besatte med duelige og retskafne Mænd end
i hvad Land de vare fødte. Aarsagen til de fleste Nationers Af
sky mod Fremmedes Indtræden var, foruden en daarlig National
stolthed, at de bleve selv fortrængte fra Poster, de ligesaa godt
eller endog bedre skulde have beklædt, og at de af Udlændinge,
som hverken kjendte deres Sprog eller Sæder, bleve foragtede,
ja ofte mishandlede. Det Første kunde ikke blive Tilfælde og
til at frygte for det Sidste var der ingen Aarsag.
Rimeligviis — endte Proponenten sine Motiver — ville vi hente de
Embedsmænd, vi mangle, fra Danmark : dets Folk har Sprog og Sæder
fælles med os; det har altid havt Agtelse for Nordmanden; kun dets
Regjering har, til egen og vor Ulykke, undertiden miskjendt vort Folk.
Ere end det danske og norske Folk nu adskilte, der boer dog intet
Had i Nationernes Hjerte til hinanden. Ei have vi voldsomt løsrevet
os. Mange iblandt os mindes de Dage, der tilbragtes paa Danmarks
Sletter, som Livets lykkeligste ; og mangen Dansk kaster længselfuldt
Blik hen mod vore Klipper. Hvorfor skulle vi tilspærre ham som Em
bedsmand Adgangen til dem? At der er en større Masse af Kundskaber
i danske end norske Hoveder, kunne vi vel ei negte; hvorfor da ei
benytte os af dem, naar vi behøve dem? Man misforstaae mig ei. Jeg
er af mit inderste Hjerte norsksindet, og jeg anseer en Forbindelse med
Danmark som et Onde, men jeg anser det nødvendigt for mit Folks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
