Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111. 73
blive Fremmede. For at komme til et Embede maatte de Indfødte
smigre Regjeringen og trænge sig frem i Klyngen af Fremmede. Naar
Regjeringen direkte kan indkalde Fremmede til Universitetet og til Sko
lerne, samt til Fysikaterne, saa vil der nok findes Indfødte til de øvrige
Embeder. I Norge gives adskillige übefordrede Kandidater, i Danmark
endnu flere, som vist ikke ville mangle at komme, saafremt de see
Embeder i Fædrelandet aabne, eller de indkaldes. Imidlertid tiltager
de Studerendes Tal i Skolerne, flere Skoler anlægges, Universitetets
Borgerskab vorder talrigere og fylder Embederne med Indfødte, Oplyste,
Duelige. Norge regjerer sig selv. Norge bliver norsk, og Selvstændig
hedens Gran skyder sit Spyd stolt i Skyerne".
Enhver veed, at det norske Universitet har bekræftet denne
Tillid til dets Kræfter ; og i den foregaaende Modstanders Udbrud
«mangen Dansk kaster længselsfulde Blik hen mod vore Klipper",
laa der en Begrundelse for den sidste Talers Frygt, at Landet
vilde blive oversvømmet og Storthinget besat af Danske, om ikke
et Blik paa, hvor talrige de vare i Embedsstanden og hvormeget
dansk Blod der flød i Kjøbstadbefolkningens Aarer var nok dertil.
Folkets Assimilationskraft, der allerede havde viist sig for svag
til at forhindre Dannelsen af tvende Sprog i Landet, skulde ganske
have ligget under for den forøgede Indstrømmen, som en Slags
Indbydelse til at besætte dets ledige Embeder vilde have frem
kaldt, og inden kort Tid skulde der i endnu egentligere Forstand,
end det allerede var Tilfælde, have dannet sig to Befolkninger:
den ene fremmed og herskende ved Besiddelsen af de mange
Embeder den indehavde, ligesom en lysende Ring omgivende den
andens mørke Kjerne, hvortil den skuffede Nation selv da ind
skrænkedes. ’Anviist til at holde sig i sine Dale, beskjæftigende
sig med at vinde Brødet i sit Ansigts Sved, skulde Generationer,
uden at tale om Farerne for Forfatning og Selvstændighed, været
henrundne før Nationalbefolkningens ejendommelige Kraft brød
de unaturlige Skranker og absorberede det Fremmede. Og selv
da vilde Skrivtsproget og de dannede Klassers Talesprog i endnu
høiere Grad forevige Mindet om dettes Herredom, end nu er
Tilfælde. Ja, end nu er Tilfælde : vor Almue, som maa lære sin
Kristendom i et for den næsten fremmed Sprog, enhver ikke Bonde
født, som skal meddele sig til den, og enhver Skribent, der skriver
af et norskt Hjerte, føler i mangfoldige Uleiligheder deraf den
tungeste af de Forbandelser, som den gamle Forbindelse har efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
