Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111 75
skulde henvises til ny Behandling af Konstitutionskommitteen,
som da skulde træde sammen den følgende Morgen Kl. 9. Saa
ledes haabede man at komme over disse Skjær, hvorpaa Kon
stitutionsarbeidet nu var bleven siddende.
Man vil frå Gaarsdagens Forhandlinger over §. 37 erindre, at
Provst Schmidt havde opfordret Præsidenten til at oplæse nogle
af ham indleverede Opinionsyttringer fra endeel af hans Kommit
tenten Dette skede først nu, i det der blev oplæst en anonym
Betænkning, af Titel Modums Almues Ønsker med Hensyn til
Norges tilkommende Regjeringsform," samt, foruden nogle Bemærk
ninger vedkommende den specielle Lovgivning, en lignende Me
ningsyttring fra enkelt unævnt Privatmand, hvilke begge indeholdt
saa mærkelige Anskuelser om Prindsregentens Forhold til Norge,
at der synes at være Grund til Mistanke om at nogen Simulation
har fundet Sted med disse Dokumenter. Idetmindste finder For
fatteren af Brevene fra Eidsvold det saameget mere besynderligt,
at de ikke til rette Tid bleve meddelte, som de forlængst vare
indleverede.
Moingerne, eller vel snarere deres Koncipist, forlangte Regje
ringen indskrænket monarkisk, og indskrænket især med Hensyn
til Finantserne, Krig, Fred og Embedsbesættelser, ved Repræsen
tanter, som Folket selv skulde vælge paa 3 eller 4 Aar. Konge
navnet, mente de, kunde godt undværes hos Regenten for de
Bekostningers Skyld, det vilde medføre; og om Prinds Kristian
Frederik, som ønskeligt kunde være, valgtes til Regent, burde han
frasige sig sin Ret til Danmarks Throne — en Opinionsyttring,
som Brevskriveren mener især vilde gjort Effekt under Debat
terne den ste Mai i Anledning af den 28de §. Adelen maatte
ganske afskaffes, eller dog ikke udgjøre nogen særskilt Stand,
ligesaalidt som nogen Stand maatte udmærkes ved nogensomhelst
Forret. Handelsstanden maatte ligeligere, end det forekom dem,
at Tilfælde havde været, deeltage i de almindelige Byrder, og
den hele Embedsstand sættes paa fast Løn, uafhængig af de Menig
heder, iblandt hvilke den skulde leve og virke. Rettergangs- og
Politivæsenet trængte til Forbedring. Den Beskyttelse paa Ære,
Liv og Velfærd, som enhver Statsborger har Ret til at fordre,
burde han have for intet, bør ikke koste Penge; thi derfor ud
reder enhver Sit til Statsudgifterne". Skyldsætningen skulde ikke
være Maalestok for Beskatningen, og Friheden til at benytte Na
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
