Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
lukkelse kaldes; det vilde være en altfor stor Inhumanitet mod
vore egne Medborgere, om den ikke fandt Sted. Ellers kunde
vi faae danske Statsraader, danske Overøvrigheder — kort komme
under et Slags dansk Regjering, som vi ikke behøvede. Forøvrigt
var han af den Formening, at de i Norge værende danske Embeds
mænd, der vilde sværge Konstitutionen, burde for egne og Børns
Vedkommende nyde fuld Borgerret, saafremt de forbleve i Landet.
Weidemann, tog derpaa i samme Aand Ordet. Det var ikke
blot unødvendigt, men afgjort skadeligt, om Fremmede gaves Ad
gang til Landets Embeder. Kun de Udlændinge, som nu opholdt
sig her og havde svoret dets Selvstændighed, burde ansees lige
med Indfødte ; men ikke de, som blot havde luret paa hvorledes
det vilde gaae med denne, for derefter at bestemme sig, om de
skulde aflægge Eeden eller ikke. For Fremtiden burde Fremmede
aldeles være udelukkede fra Embeder, og ingen Dispensationer
isaahenseende kunne meddeles, paa det vi ikke skulde faae
Tydskere til Oberster, hollandske Kaperkapitainer til Byskrivere,
og for at forebygge, at det indfødte Geni ikke blev fortrængt til
Kautokeino". Som bestemt Forslag fremsatte Taleren, at, dersom
Rigsforsamlingen maatte finde, at den nye §’s Litr. c skulde an
tages, skulde denne gives saadant Tillæg: og ikke have vægret
sig for at aflægge den Eed at hævde Norges Selvstændighed".
84 Stemmer mod 26 antoge dette Forslag ; 72 mod 36 vedtoge
§’ens Litr. c/., og eenstemmig gik Litr. e. samt de derpaa følgende
Undtagelser igjennem.
Falsen refererede derpaa, at Kommitteen, efter ligeledes at have
taget under Overveielse de i Anledning af §. 54 indkomne For
slag, indstillede denne §. til at lyde saaledes :
«Stemmeberettigede ere kun de norske Borgere, som have fyldt 25 Aar,
have været bosatte i Landet i 5 Aar, og enten a) ere eller have været
Embedsmænd, b) paa Landet eie eller bruge matrikuleret Jord, c) i
Kjøb- og Ladesteder svare borgerlige Tyngder, eller eie Gaard eller
Grund af Værdi idetmindste 300 Rbdr. S. V."
Christie foreslog, at Stemmeretten ogsaa skulde udvides til dem,
der, uden at være Jordejere, havde fast Bopæl paa Livstid, samt
til Kapitalister, som havde 400 Daler Sølv i aarlig Rente. Apenæs
yttrede, at, efter dette Forslag, vilde de fleste Gaardmænd i
Laurvigs Grevskab udelukkes fra Stemmeret, da de kun havde
sine Brug paa 6 Aar med Løfte om imidlertid at erholde Arve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>