Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.88
§, 70, hvor Nationalrepræsentationen foreslaaes deelt i et Lagm
andsthing" og et Odelsthing". Ideen, at kalde det gamle man
dige Ord Thing" tillive igjen, var saaledes fælles for nysnævnte
og det wergelandske Udkast. I Kommitteen foreslog Falsen Ordet
Althing" som Navn for den samlede Nationalrepræsentation
istedetfor det i hans Udkast brugte Rigsforsamling"; men Werge
lands Benævnelse Storthing" vandt Bifald, uagtet der anførtes,
at det i Udtalen lød som en i det Latterlige faldende Modsætning
til Smaating". I Wergelands Udkast var ogsaa Ordet Storthingsm
and" brugt om Repræsentanterne, hvilket ligeledes er beholdt.
Benævnelserne Lagmandsthing og Odelsthing — anmærkes
der i det Adler-Falsenske Udkast — synes ikke alene at være
aldeles adæqvate, men have endog det Fortrin, at være udledede
af Landets gamle Sprog. Thing kaldtes fordum et Møde af Landets
Mænd til Overveielse af dets Tarv; Lagmand en i Loven kyndig
Mand, og Lagmandsthing følgeligen en Forsamling af Mænd, som
modnere Alder og deraf følgende bedre Indsigt hæver over Mæng
den. Odelsfrihed var fordum Skattefrihed ; ved den Ret, selv
frivilligen at bestemme de Skatter, det vil yde, faaer Folket
paa en Maade sin Odelsfrihed tilbage, og den Forsamling, som
paa Nationens Vegne bestemmer Afgifter og Paalæg, synes derfor
med Føie at kunne kaldes Norges Odelsthing". For at blive
Lagmand" maatte man efter Udkastet, enten eie et Jordegods af
10,000 Speciers Værdi, eller have en Indtægt af mindst 800 Species,
altsaa var Lagthinget efter Falsens Idee en paa Formue grundet
Slags Efterligning af det engelske Overhuus.
Meningerne delte sig over Spørgsmaalet, om Storthinget skulde
bestaae af to Afdelinger eller ikke, Paa den ene Side fremførte
man, at det kun vilde forsinke Sagernes Gang og maaskee skade
Samdrægtigheden. Man vilde ikke være kommen saa langt i
Rigsforsamlingen, om den havde været deelt ito Kammere. Paa
den anden, at Sagernes Behandling vilde vinde i nøiagtig Prøvelse,
om Storthinget deeltes; og dette maatte vel være det vigtigste.
For den første Mening optraadte især Kapitain Motzfeldt med en
udførlig udarbeidet, den Bde Mai dateret, Betænkning om Ud
øvelsen af den lovgivende Magt," hvori han forfegter den størst
mulige Simpelhed ved Storthingets Organisation.
Efterat have henpegt paa den Erfaring, der lod sig hente fra
andre Folk, formeente han, at den rimelige Hensigt med Lag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
